Efter fyrværkeri-uro - politiet melder om rolig nat i Holbæk

Efter flere dage med uroligheder i Holbæk, hvor der blev skudt med fyrværkeri efter politi og brandfolk, meldes der nu om ro i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Voldsomme brag og lavtflyvende nytårsraketter hen ad vejen og mellem bilerne.

De seneste dage har beboerne i Ladegårdsparken i Holbæk været plaget af fyrværkeri. Så meget, at flere ikke tør gå ud, når mørket faldt på.

Det fik blandt andet Midt- og Vestsjællands Politi til at reagere ved at sætte flere betjene på gaden i boligområdet, og det lader til at have virke.

quote Hvor er forældrene til de her unge mennesker, som render rundt og skyder fyrværkeri efter brandmænd og politifolk?

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune

- Det har været en rolig i nat i Holbæk. Vi har haft en god forbyggende indsats med forbyggende betjente på gaden, og vi har et tæt samarbejde med kommunen. Der har desuden været ekstra betjente på gaden, så der er har ikke været noget voldsomt derude eller anmelders om fyrværkeri til gene, siger Charlotte Tornqvist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der har ikke været noget ulovligt fyrværkeri derude i nat, og der har ikke været nogen anmeldelser om noget alvorligt, hvor personer blev generet af fyrværkeri eller er kommet til skade, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet var flere gange ved at blive ramt af fyrværkeri lørdag aften i Ladegårdsparken i Holbæk.
Politiet var flere gange ved at blive ramt af fyrværkeri lørdag aften i Ladegårdsparken i Holbæk. Foto: Michael Johannessen

Politiet oplyser, at området efter de seneste dages uroligheder har stor fokus.

- Det skaber utryghed hos borgerne, så det har vi haft en ret heftig indsats overfor, siger Charlotte Tornqvist.

Familier kan blive smidt ud efter fyrværkeri-uro

Optagelser fra Ladegårdsparken viser, hvordan nytårsraketter natten til søndag fløj mellem biler og boliger i området. De viser også, at både politi og brandvæsen blev ramt.

Det fik Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) til at tage nye midler i brug.

mikkel_nielsen.jpg
Læs også
Boligområde plaget af fyrværkeri: - Vi har en krigszone herude
mikkel_nielsen.jpg
Læs også
Boligområde plaget af fyrværkeri: - Vi har en krigszone herude

- De mennesker, som laver kriminalitet, vil få hjemmebesøg af vores SSP-konsulenter sammen med politiet, hvor der vil blive taget en alvorlig snak med deres forældre.

Hun gør samtidig opmærksom på, at både uromagerne og deres familier risikerer, at boligselskabet smider dem ud af deres lejemål.

- Det, der er virkeligheden, og det, der kommer til at ske, er, at har man begået kriminalitet og bor i Ladegårdsparken, så kan man blive smidt ud af sin bolig. Det er i yderste konsekvens, sagde borgmesteren.

Artiklen fortsætter under videoen.

Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) er vred over de seneste dage med fyrværkeri-uro.

Kuglerne fløj henad siden på bilen

Jan Bruun var indsatsleder hos brandvæsnet natten til søndag, og han fortalte til TV2 ØST, at der blev skudt raketter direkte mod ham.

- Der blev skudt efter mig, da jeg kom ind. Jeg kom ind i Ladegårdsparken. Jeg var ikke helt fremme, fordi jeg var på den forkerte adresse. Så kom der nogle, der stod og pegede. Så rullede jeg vinduet ned for at spørge, hvor branden var henne, for den kunne jeg ikke se. Så var det, at det hele begyndte at eksplodere omkring bilen. Kuglerne fløj henad siden på den, sagde Jan Bruun.

quote Hvorfor lader de dem gøre det?

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune

- Så bakkede jeg ud af Ladegårdsparken og kontaktede politiet. Så kørte jeg ikke ind, før de sikrede området. Det er egentlig politiet, det er gået mest udover.

Christina Krzyrosiak Hansen mener, at forældrene også har et ansvar for at sikre, at hændelser, som fandt sted natten til søndag, ikke sker.

Læs også
Vrede efter fyrværkeri-uro:
Borgmester vil tage drastiske midler i brug
Læs også
Vrede efter fyrværkeri-uro:
Borgmester vil tage drastiske midler i brug

- Hvor er forældrene til de her unge mennesker, som render rundt og skyder fyrværkeri efter brandmænd og politifolk? Hvorfor lader de dem gøre det? Det er ikke for at lægge hele ansvaret hen på familien, men der er også et ansvar der, jeg synes, det er ret væsentligt, sagde hun.

Midt- og Vestsjællands Politi vurderer nu, hvordan indsatsen i Ladegårdsparken skal være de kommende dage.


Nyhedsoverblik