Efter fem års restaurering søsættes Anna Møller

Det var lidt sørgmodigt, da den forlod hallen, fortæller en af skibstømrerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nationalmuseets galease, Anna Møller, er endelig kommet tilbage i sit rette element. Det skete i dag i Holbæk Havn, hvor skibet igen fik vand under sig.

- Det er fantastisk, at den ligger der nu, lyder det fra Martin Andersen, der er skipper hos Nationalmuseet.

quote - Det, der er specielt, er, at det er nationalmuseets galease, og derfor er det en del af vores kulturarv

Morten Møller Nielsen, skibstømrer

I fem år har op mod seks skibstømrer restaureret det gamle fragtskib fra 1906 i en hal ved Holbæk Havn.

I den tid er det meste af træet blevet udskiftet. Og folkene er gået ned i de mindste detaljer for at få den tilbage til, hvordan den var.

- Træet er opsporet i hele landet. De fleste egetræsplaner er 12—14 meter lange og uden for mange knaster. Det har man skullet lede efter, og derfor har det taget sin tid, fortæller Martin Andersen.

Anna Møller er noget helt specielt

Én af de skibstømrere, der i dag kunne se fem års arbejde kulminere, da Anna Møller igen ramte vandet, er Morten Møller Nielsen.

- Det var lidt sørgmodigt, da den forlod hallen og den stod tom, siger han.

- Det gik meget godt med at få den i vandet,, så det var, som det skulle være.

Læs også
Galeasen Anna Møller blev slæbt til Holbæk
Læs også
Galeasen Anna Møller blev slæbt til Holbæk

For ham har arbejdet med Anna Møller været noget helt særligt, sammenlignet med andre skibsprojekter.

- Det, der er specielt, er, at det er nationalmuseets galease, og derfor er det en del af vores kulturarv. Så det handler om også at holde liv i det, fortæller han.

Anna Møller skal nu igen bruges til skoleprojekter og andre frivillige projekter. 

I fem år har flere skibstømrer arbejdet på Anna Møller.
I fem år har flere skibstømrer arbejdet på Anna Møller. Foto: Frederik Lind / Lind Foto
I fremtiden skal Anna Møller blandt andet sejle som skoleskib.
I fremtiden skal Anna Møller blandt andet sejle som skoleskib. Foto: Frederik Lind / Lind Foto
Fredag kom Anna Møller tilbage i vandet efter fem år i en hal på havnen i Holbæk.
Fredag kom Anna Møller tilbage i vandet efter fem år i en hal på havnen i Holbæk. Foto: Frederik Lind / Lind Foto

Nyhedsoverblik