Dyrehave på vej i Holbæk - hjorte er et skridt tættere på at blive reddet

En dyrehave på 40 hektar i Holbæk kan meget vel blive en realitet. Det kræver dog, at Holbæk Kommune biddrager til økonomien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 40 hektar stor indhegning med omkring 41 hjorte kan snart være på vej til Holbæk. Siden september har foreningen Holbæk Dyrehave kæmpet for at samle penge ind til at skabe en dyrehave og dermed redde hjortene.

quote Det er gået over al forventning

Carten Brandt, formand Holbæk Dyrehave

Indtil videre er der blevet indsamlet cirka 600.000 kroner ved hjælp af folkeaktier og sponsorater.

- Vi er jo pavestolte. Der har været et fantastisk samarbejde i bestyrelsen, og det er gået over al forventning, fortæller Carsten Brandt, der er formand for foreningen Holbæk Dyrehave.

Opbakning fra kommunen

De 600.000 kroner er dog ikke nok til at skabe dyrehaven.

Carsten Brandt, formand for foreningen Holbæk Dyrehave.
Carsten Brandt, formand for foreningen Holbæk Dyrehave. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

I første omgang var målet at indsamle en million kroner ved hjælp af folkeaktier, der primært skulle gå til opsætning af hegn rundt om dyrehaven, men nu overvejer Holbæk Kommune at hjælpe til med finansieringen. Det fremgår af kommunens dagsorden for økonomiudvalget på onsdag.

Her skal de tage stilling til, om de vil give en anlægsbevilling på 450.000 kroner, hvilket vil gøre projektet om haven muligt.

Holbæk Naturskole
Læs også
Forening kæmper for at redde hjorte i Holbæk – nu er de første 100.000 kroner i hus
Holbæk Naturskole
Læs også
Forening kæmper for at redde hjorte i Holbæk – nu er de første 100.000 kroner i hus

- Vi glæder os til, den endelige beslutning bliver taget, så vi kan fejre det. På den anden side af corona, vil vi invitere alle de bidragsydere, der har været, herud og fejre det, hvis det lykkes, siger Carsten Brandt.

Naturskole blev lukket

Baggrunden for Holbæk Dyrehave er, at Holbæk Naturskole er blevet nedlagt.  Det er her, hjortene indtil nu har hørt til, men med lukningen af naturskolen har hjortene brug for et nyt sted, og der er altså her, at Holbæk Dyrehave vil skabe den indhegnede dyrehave på 45 hektar for at redde hjortene.

Oprindeligt har politikernes plan været, at der skulle gå køer, men de er ikke afvisende for, at hjortene kan komme til at bo der i stedet.

Læs også
Store planer med naturskole - Holbæk skal have sin egen dyrehave
Læs også
Store planer med naturskole - Holbæk skal have sin egen dyrehave

Vælger Holbæk Kommune at støtte dyrehaven økonomisk, og projektet bliver en realitet, er det stadig kommunen, der ejer området og kommer til at stå for driften.

Vedtagelsen er desuden betinget af den delvise finansiering som foreningen Holbæk Dyrehave har stået for, og at Holbæk Kommune får dispensation fra Skovloven til at skabe en dyrehave.

DISSE OMRÅDER ER DER TALE OM:

- Foreningen har haft en biolog til at vurdere mulighederne for, hvordan det nye område kan rumme hjortene på en forsvarlig måde.

- Foreningen har haft Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen til at vurdere, om etableringen af dyreparken støder imod love og regler.

- Foreningen har fundet frem til en lignende dyrehave i Frederikshavn i Nordjylland, der kan give inspiration til, hvordan sådan et projekt kan virke i virkeligheden – og være med til at støtte et områdes ry og omdømme.


Nyhedsoverblik