Dykkere gennemsøger anlæg for gerningsvåben fra drab på gravid kvinde

For tredje dag i træk gennemsøger dykkere fra Søværnet Østre Anlæg i Holbæk for mordvåbnet fra knivdrabet på en 37-årig gravid kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af tirsdag og onsdag var Søværnets dykkertjeneste og politiets kriminalteknikere til stede med metaldetektorer i området ved Østre Kirkegård og Østre Anlæg. 

Årsagen er, at politiet fortsat mangler gerningsvåbnet fra drabet på en 37-årig kvinde, der blev overfaldet og dræbt med flere knivstik den 3. november 2022.

Søværnets dykkertjeneste har været på arbejde i Østre Anlæg siden tirsdag.
Søværnets dykkertjeneste har været på arbejde i Østre Anlæg siden tirsdag. Foto: Michael Johannessen

Kvinden arbejdede på plejecentret på Samsøvej i Holbæk og havde netop fået fri, da hun blev overfaldet ved sin bil. 

Politiet har derfor søgt efter det manglende gerningsvåben flere steder nær gerningsstedet, og deriblandt altså Østre Kirkegård og Østre Anlæg.

- Det er et naturligt led i efterforskningen for at finde det våben, altså kniven, som formodes at være blevet brugt i forbindelse med drabet på kvinden, oplyser Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi. 

Fortsætter med dykkere torsdag

Hvorvidt det lykkedes Søværnets dykkertjeneste at finde frem til noget relevant til efterforskningen, ønsker politiet ikke at oplyse. 

Østre Anlæg ligger ikke langt fra Samsøvej, hvor drabet fandt sted.
Østre Anlæg ligger ikke langt fra Samsøvej, hvor drabet fandt sted. Foto: Michael Johannessen

Ifølge Martin Bjerregaard undersøger politiet det specifikke område, fordi der kan ligge noget, som ikke umiddelbart bliver opdaget uden en gennemsøgning. 

- Det er et rutinemæssigt led i efterforskning, at vi tjekker områder, som for eksempel vandhuller, hvor almindelige borgere ikke kommer og derfor heller ikke støder på noget, der kunne være et gerningsvåben. I så alvorlig en sag som den her undersøger vi selvfølgelig flere områder grundigt, siger han. 

Politi i Holbæk - knivdrab
Læs også
Gravid kvinde dræbt af knivstik i Holbæk
Politi i Holbæk - knivdrab
Læs også
Gravid kvinde dræbt af knivstik i Holbæk

Dykkertjenesten fortsætter arbejdet i Østre Anlæg torsdag. 

- Man vil også kunne se dykkere arbejde i området torsdag, men det er altså et led i efterforskningen af drabssagen, så borgere i Holbæk skal ikke blive skræmte for, om der nu er sket noget andet, siger Martin Bjerregaard. 

Fandt mistænkt på asylcenter

Den 37-årige kvinde var gravid i syvende måned, da hun blev dræbt den 3. november. 

Barnet, en lille dreng, blev efterfølgende forløst på sygehuset og overlevede i første omgang. Han blev indlagt på Rigshospitalet, men efter fem dage afgik drengen ved døden.

Dagen forinden, den 7. november, anholdt politiet den første mistænkte gerningsmand. En på det tidspunkt 24-årig afghansk statsborger. 

Læs også
Mand mistænkt for drab på gravid kvinde blev anholdt på Center Sandholm
Læs også
Mand mistænkt for drab på gravid kvinde blev anholdt på Center Sandholm

Han blev anholdt ved Center Sandholm i Nordsjælland. Center Sandholm er et asylcenter, der fungerer både som modtage- og udrejsecenter. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste dengang til TV2 ØST, at man havde fundet grund til at tro, at gerningsmanden var gået målrettet efter kvinden.

- Og det betyder, at der må være en relation eller et motiv, som vi skal have trævlet op, sagde vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Havde relation til mistænkte

Dagen efter anholdelsen af den 24-årige mand blev en 34-årig kvinde også anholdt og sigtet for drabet. 

Manden, der i mellemtiden er fyldt 25, er sigtet for at have udført drabet ved at tildele den 37-årige kvinde flere knivstik på kroppen samt at skære hendes hals over. 

Den 33-årige kvinde er sigtet for at have "anstiftet" til drabet via WhatsApp.

Den 37-årige kvinde blev overfaldet i sin bil, kort efter hun havde fået fri fra arbejde. Arkivfoto.
Den 37-årige kvinde blev overfaldet i sin bil, kort efter hun havde fået fri fra arbejde. Arkivfoto. Foto: Steven Knap - Byrd

Den dræbte og de to anholdte havde ifølge politiet en relation. De er alle tre af afghansk afstamning. 

Den dræbte kvinde havde boet i Danmark i flere år. Den 25-årige sigtede mand har kun kortvarigt opholdt sig i Danmark forud for drabet.

Endnu en person sigtet 

Den 1. december blev endnu en mand anholdt og sigtet i sagen. Det drejer sig om en 18-årig mand fra Odsherred. 

Han blev løsladt igen efter afhøring, men han er ifølge politiet stadig sigtet i sagen.

- Efter grundig juridisk vurdering blev der ikke fundet grundlag for at fremstille den 18-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt senere på dagen, men er fortsat sigtet, mens efterforskningen i sagen fortsætter, skrev Midt- og Vestsjællands Politi efterfølgende i deres døgnrapport.

Knivdrab i Holbæk 3
Læs også
Gravid dræbt med kniv - kvinde og ung mand forbliver varetægtsfængslet
Knivdrab i Holbæk 3
Læs også
Gravid dræbt med kniv - kvinde og ung mand forbliver varetægtsfængslet

Den 3. januar besluttede Retten i Holbæk at fastholde varetægtsfængslingen af den 34-årige mistænkte kvinde. Hun skal forblive fængslet i yderligere fire uger. 

Den 25-årige mistænkte mand gik frivilligt med til at lade sig varetægtsfængsle.



Nyhedsoverblik