¨

Drageflyver styrtet ned kort efter start

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Manden i drageflyet ser umiddelbart ud til at være sluppet heldigt fra styrtet, men blev hentet af lægehelikopter.

Et dragefly er styrtet ned ved Kirke Eskilstrup Flyveplads nær Tølløse.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV2 ØST.

Ulykken skete i forbindelse med starten, oplyser politiet.

Drageflyet sad ifølge TV2 ØST's oplysninger fast i et af de spil, der skal til for at få drageflyet op, og da manden er nået cirka 30 meter op i luften, styrtede han lodret ned.

Heldigvis slap piloten efter de foreløbige oplysninger heldigt fra styrtet.

- Det ser ud til, at piloten er sluppet med en brækket arm, siger pressemedarbejder Lene Madsen til TV2 ØST.

Manden i drageflyet er blevet hentet af en lægehelikopter.

Ifølge Lene Madsen er der tale om en 56-årig mand fra København.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App