Dømt for grov brandstiftelse

Tre mænd blev i dag kendt skyldige for at tænde ild til en opgang i Holbæk. De fik op til 3 års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Holbæk idømte her til eftermiddag tre mænd hårde straffe for brandstiftelse.

De blev dømt skyldige i at tænde ild til en opgang i Smedelundsgade i Holbæk, hvor flere beboere var ved at brænde inde.

Retten mente at de tre vidste, at de satte beboernes liv i fare, da de antændte branden, og de blev derfor dømt efter den strengeste paragraf. De fik mellem 2 år og 6 måneder og 3 års fængsel.

En af beboerne i opgangen var kæreste med en af de dømtes ekskæreste, og anklageren mente derfor at motivet for branden var jalousi.

Ingen af de dømte valgte at anke dommen.

 

 


Nyhedsoverblik