Dom i fyrværkerisag

Store mængder af raketter, bomberør, krysantemumbomber, kanonslag og andet har indbragt en 35-årig mand fra Marke ved Svinninge en dom ved Retten i Holbæk. Varerne var købt med henblik på videresalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Straffen for overtrædelse af fyrværkeriloven blev 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år og en tillægsbøde på 3.000 kr. Desuden blev fyrværkeriet, der tilsammen indeholdt 95,3 kg ren krudt, beslaglagt, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Politiet fandt det ulovlige fyrværkeri ved en ransagning den 29. december i fjor på Kundbyvej ved Marke ved Svinninge i Nordvestsjælland.

Fyrværkeri gemt i hus
Fyrværkeriet var opbevaret fire forskellige steder, omtrent ligeligt fordelt - det var på familiens bopæl, i mandens bil, i en campingvogn i nærheden af bopælen og i en lejet staldlænge.

Noget af det farligste, der blev fundet, var 25 luftbomber, der er bedre kendt som krysantemumbomber. Nogle af dem havde en sikkerhedsafstand på 200 meter og andre det halve.

Dommen på 20 dages betinget fængsel, bøde og konfiskation blev modtaget af den dømte, skriver avisen.

 


Nyhedsoverblik