Døve udfordret af mundbindskrav: - Det er svært at mundaflæse

Ayse Dogru er født døv har flere gange oplevet, hvordan mundbindskravet udfordrer hende i hverdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

At bære mundbind er blevet en fast del af hverdagen under corona. 

Og det giver især udfordringer for døve og hørehæmmede.

quote Vi er meget afhængige af kropssproget og den visuelle kommunikation

Lars Knudsen, formand i Danske Døves Landsforbund

En af dem er 25-årige Ayse Dogru. Hun er født døv og gør meget brug af mundaflæsning, når hun handler ind, tager offentlig transport eller lignende.

- Før coronakrisen har jeg været vant til at mundaflæse, men nu står jeg i en svær situation på grund af mundbindskravet, fortæller Ayse Dogru, der bor i Glostrup og arbejder som socialrådgiver i Holbæk kommune.

Mundbindene gør det særligt vanskeligt for døve at kommunikere med andre under corona.
Mundbindene gør det særligt vanskeligt for døve at kommunikere med andre under corona.
Foto: Mikkel Rise - KRAS - TV2 ØST

Uheldige situationer

Ayse Dogru forstår til fulde, at kravet om mundbind er blevet indført. Men hun håber, at folk vil huske, at mundbind gør, at døve har brug for lidt ekstra hjælp.

Det er især på indkøbsturene i supermarkedet, at Ayse Dogru kan mærke, hvordan mundbindskravet hæmmer hendes kommunikation. For eksempel når hun skal henvende sig til en medarbejder, eller når andre kunder henvender sig til hende.

- Jeg oplevede på et tidspunkt at stå i kø til en kasse, og der var en person, der var virkelig, virkelig vred, som begyndte at sige noget med mundbind på, så jeg forstod absolut ingenting. Jeg pegede på mine ører og prøvede at signalere, at jeg faktisk er døv, og han undskyldte mange gange. Han har måske sagt til mig, om jeg kunne flytte mig eller sådan noget, fortæller hun.

Det er som regel, når hun er ude i offentligheden - for eksempel i supermarkedet - at Ayse Dogru oplever udfordringer.
Det er som regel, når hun er ude i offentligheden - for eksempel i supermarkedet - at Ayse Dogru oplever udfordringer.
Foto: TV 2

Når Ayse Dogru har brug for hjælp i en butik, plejer hun ofte at skrive spørgsmålet til medarbejderne på sin mobil, hvorefter medarbejderen hjælper hende til at finde varen.

- Men hvis nu de svarer et eller andet og har mundbind på, så beder jeg dem om at fjerne mundbindet eller skrive på et stykke papir for at undgå misforståelser, forklarer hun.

Ayse Dogru bruger sin mobil til at få hjælp, når hun er ude at handle.
Ayse Dogru bruger sin mobil til at få hjælp, når hun er ude at handle.
Foto: TV 2

Mundbindskravet er ifølge formand for Danske Døves Landsforbund, Lars Knudsen, en udfordring for alle danskere, men især for de hørehæmmede, der normalt aflæser andres mundbevægelser.

- Det er jo nyt for os alle sammen, at vi skal bære mundbind. Vi møder hinanden på en anden måde og kommunikerer med hinanden på en anden måde, end vi er vant til. For døve er det bare en ekstra udfordring, når folk bærer mundbind, fordi vi ikke kan mundaflæse, og vi er faktisk meget afhængige af kropssproget og den visuelle kommunikation, siger han.

Tegnsprogstolkningen af de mange pressemøder har været en stor hjælp for døve.
Tegnsprogstolkningen af de mange pressemøder har været en stor hjælp for døve.
Foto: TV 2

Tegnsprog på pressemøderne

På trods af den manglende mundaflæsning i denne tid, har der ifølge Ayse Dogru været én positiv ting under coronakrisen: Pressemøderne.

- Det har været et vigtigt skridt for os døve, at folk er blevet mere bevidste om tegnsprog, fordi tegnsprogstolkene har været på skærmen. Vi døve er en minoritetsgruppe, og vi har også brug for at blive set og lyttet til og pressemøderne har givet os en stemme, fordi tolken har været med, fortæller hun. 

Ifølge Danske Døves Landsforbund er tegnsprogstolke til pressemøderne en milepæl for døve.

- Det er historisk for os. Det er første gang nogensinde, vi ser, at statsministeriet og myndighederne tager en tegnsprogstolk med til deres pressemøder. Det er et kæmpestort skridt for os at kunne få informationerne på lige niveau og på samme tid som alle andre.

- Vi har gennem tiderne ikke fået informationerne som andre. De er gået henover hovederne på os, og nu er der denne alvorlige situation med corona, hvor det er så vigtigt at informationerne bliver givet ud til alle borgere, siger Lars Knudsen.