32-årig mand dræbt i frontalt sammenstød på landevej 

Ulykken skete mellem Holbæk og Gislinge fredag eftermiddag. En 36-årig mand er overflyttet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og redningsmandskab arbejder fredag eftermiddag nord for Holbæk, hvor der har været en alvorlig trafikulykke.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

To biler stødte klokken 15.15 frontalt sammen, og en 32-årig mand fra Holbækområdet er afgået ved døden i ulykken, oplyser politiet. De pårørende er underrettet. 

En 36-årig mand fra Kalundborg blev i første omgang bragt til Holbæk Sygehus men blev senere overført til Rigshospitalet. Han er hårdt kvæstet men skulle være udenfor livsfare.  

Ulykken skete i en blød højrekurve, hvor den 32-årige kom over i den forkerte side af vejen, oplyser vagtchef Lars Galasz. 

Lægehelikopter
Læs også
Uhyggelig tendens - langt flere unge kommer til skade i trafikulykker i vores område
Lægehelikopter
Læs også
Uhyggelig tendens - langt flere unge kommer til skade i trafikulykker i vores område

Vagtchef Lars Galasz oplyser, at der fortsat er et større redningsarbejde igang på stedet for at redde endnu en person.

- Vi er ved at frigøre endnu en person fra et andet køretøj. Meldingen om den anden person er, at vedkommende er ved bevidsthed, og at der har været en kort samtale med vedkommende. 

Han oplyser, at politiet endnu ikke kan komme med yderligere informationer om ulykken. 

 
  Foto: TV2 ØST

Landevejen lukket

Ulykken er sket på Landevejen ved Ny Hagested - mellem Holbæk og Gislinge.

- Vi har lukket landevejen, og den vil være helt lukket for trafik i et længere stykke tid, mens politiet og en bilinspektør undersøger ulykken, siger vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik