Der blev købt rekord mange boliger i 2019 – mægler fra Holbæk solgte flest

Henrik Larsen i Holbæk er den ejendomsmægler i Danmark, der solgte flest boliger i 2019.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2019 blev der solgt 78.873 boliger i hele landet.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Det er det højeste antal solgte boliger siden 2007. Og den ejendomsmægler, der har solgt flest boliger, er ifølge avisen Henrik Larsen fra Holbæk.

I 2019 solgte han i alt 545 boliger, og det er ifølge Jyllands-Posten næsten 150 flere end nummer to på listen.

quote Hvis man har solgt en lejlighed for 2,5 millioner kroner inde i København, så kan man bytte over og få en rigtig god bolig herude

Henrik Larsen, indehaver, Danbolig Holbæk.

Placering øverst på listen over solgte boliger glæder Henrik Larsen.

- Det er jeg da rigtig godt tilfreds med, siger han til TV2 ØST.

Der er 27 medarbejdere hos Danbolig på Ahlgade i Holbæk, som Henrik Larsen er indehaver af, og det er i høj grad deres fortjeneste, at der er blevet solgt så mange boliger i 2019.

- Jeg har jo nogle dygtige og flittige medarbejdere, der knokler, siger Henrik Larsen.

Han fortæller, at det især er unge familier, der køber huse i Holbæk.

- Vi har mange købere, der komme inde fra København, siger han.

Holbæk Have
Læs også
Holbæk vil opføre ny bydel til over to milliarder kroner
Holbæk Have
Læs også
Holbæk vil opføre ny bydel til over to milliarder kroner

- De opdager, at hvis de tager til vores område vest for Roskilde, så kan de få rigtig meget for pengene, siger Henrik Larsen.

- Hvis man har solgt en lejlighed for 2,5 millioner kroner inde i København, så kan man bytte over og få en rigtig god bolig herude, siger ejendomsmægleren.

Se udviklingen i din kommune her. Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard.

Stor efterspørgsel i hele kommunen

Det er ikke kun i Holbæk by, der er gang i salget af boliger, fortæller Henrik Larsen.

Han fortæller, at der i byer som Gislinge, Svinninge, Tølløse og Tuse også er godt gang i boligsalget.

- Efterspørgslen er at komme ud i nogle overskuelige og velfungerende samfund, hvor der er en lokal skole. Det er vigtigt med en skole, siger Henrik Larsen.

Ankerhus
Læs også
Region Sjælland i top med hussalg
Ankerhus
Læs også
Region Sjælland i top med hussalg

- For eksempel er det blevet meget attraktivt at flytte til Tuse, fordi de har en god skole og en god idrætsforening derude, siger han.

Ejendomsmægleren fra Holbæk har solgt cirka det samme i 2019 som i 2018, der var det år, hvor Danbolig Holbæk solgte flest boliger. I 2019 solgte han otte huse færre end i det foregående år.

Ejendomsmægleren sidder på 49 procent af markedet i kommunen, og det er tredje år i træk han topper lisen for salg af boliger.


Nyhedsoverblik