Dansk Handicap Forbund: Mange får afslag på handicapbil

De senere år har mange oplevet af få afslag på en handicapbil. Det kan få store sociale konsekvenser, mener Dansk Handicap Forbund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anette Massinen fra Holbæk sidder i kørestol, da hun er lam i begge ben og den ene arm. I 18 år har hun fået bevilling til sin egen handicapbil fra Holbæk Kommune. Men det er nu slut. Kommunen mener ikke, at behovet er stort nok. Det fortalte vi på TV ØST tirsdag. 

Men hun er langt fra den eneste, der ikke længere kan få bevilling til en handicapbil. Hos Dansk Handicap Forbund kender man til flere i samme situation.

- Jeg har ofte haft folk, der ringer og er meget fortvivlede, når deres sag kører, og de ikke kan få genbevilliget en bil, fortæller Susanne Olsen, landsformand hos Dansk Handicap Forbund.

Læs også: Nu mister Anette sin handicapbil

Ankestyrelsen har lavet en opgørelse over, hvor mange der har fået afslag på bevilling til en handicapbil. I 2005 fik 24 procent af ansøgerne afslag, mens tallet i 2013 var steget til 39 procent. 

- Vi kan se, at der er blevet strammet mere og mere til, og vi kan se, at der nedadgående med bevillingerne til handicapbilerne, siger Susanne Olsen. 

Sociale konsekvenser 

Hvis man får afslag på bevilling, kan man i stedet benytte de individuelle kørselsordninger. Her er der dog en række begrænsninger. For hvert år kan man køre maksimalt 104 ture - det svarer til 2 ture om ugen. Og ofte kører man med andre borgere, og derfor kan man risikere at turen bliver dobbelt så lang.  

Hos Dansk Handicap forbund mener man ikke situationen er holdbar, og det kan ende med at gå ud over den handicappedes sociale liv.

- Det betyder utroligt meget for folks livskvalitet at have den mulighed at kunne gå ud og sætte sig i en bil, og køre derhen man vil. Det gælder både træning, familiebesøg, indkøb, ferier. Det bliver svært, hvis man kun har to ture om uge, siger Susanne Olsen.

Det er kommunerne, der vurderer hvorvidt den handicappede har brug for en bil. Derfor opfordrer Sussanne Olsen kommunerne til at tage flere sociale hensyn.

- Jeg synes, at man skal se på det enkelte menneske, men også hvilke konsekvenser, det har. Og så synes jeg, det vil være interessant at kigge på, hvad en kørselsordning koster i forhold til at bevillige støtte til køb af bil, siger Susanne Olsen.


Nyhedsoverblik