Cykelrytteren Mads Pedersen fra Holbæk er udtaget til Tour de France

I alt er ni danskere udtaget til touren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Team DSM har Casper Pedersen og Søren Kragh-Pedersen med til Tour de France, og en dansk rekord er tangeret.

Den dobbelte danske etapevinder fra Tour de France i 2020, Søren Kragh Andersen, er for fjerde år i træk udtaget til Touren.

Det oplyser Team DSM i en pressemeddelelse og tilføjer, at 25-årige Casper Pedersen også er med på holdet. Det er Pedersens andet Tour de France i karrieren.

Slår rekord

Med udtagelsen af de to danskere hos Team DSM er rekorden for flest danskere i Tour de France tangeret.

Ligesom i 2019 er ni danskere officielt udtaget, men rekorden kommer med al sandsynlighed til at falde.

EF har således ikke udtaget sit hold endnu, og her er både Michael Valgren og Magnus Cort mere end varme på bud på en udtagelse.

Tidligere er Jakob Fuglsang (Astana), Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma), Christopher Juul-Jensen (BikeExchange), Michael Mørkøv (Quick-Step), Kasper Asgreen (Quick-Step), Mads Pedersen (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE) også officielt skrevet på startlisten.