Coronasmittet Holbæk-læge beordret på arbejde

En læge blev bedt om at møde på arbejde, selv om han var smittet med coronavirus. Ledelse erkender fejl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En yngre læge blev onsdag i sidste uge bedt om at møde på arbejde på Holbæk Sygehus trods en positiv coronatest, skriver Berlingske.

Han havde kontaktet afdelingens ledende overlæge for at orientere om, at han var smittet.

Overlægen vurderede, at den yngre læge godt kunne møde på arbejde, når han ikke havde symptomer, men blot en positiv test.

Lægen nåede at være på arbejde i tre timer, hvor han bar mundbind, men var i kontakt med to patienter og andet personale.

De to patienter er kontaktet og bliver testet. Afdelingssygeplejersken var tirsdag i gang med at kortlægge, hvem af de ansatte der skal tilbydes en test.

quote Der må selvfølgelig ikke være personale, der er covidpositive, som ser patienter

Knut Borch-Johnsen, vicedirektør på Holbæk Sygehus

Anden overlæge reagerede

Det var en anden overlæge, som tog kontakt til infektionsmedicinerne på Sjællands Universitetshospital for at få vished om, hvorvidt den yngre læge måtte være på arbejde eller ej.

Det måtte han ikke, lød svaret.

Falck coronatest covid-19
Læs også
Lynhurtig coronatest - Falck giver svar på 15 minutter
Falck coronatest covid-19
Læs også
Lynhurtig coronatest - Falck giver svar på 15 minutter

Ledelsen erkender, at det er en klar fejl, som ikke må ske.

- Vores primære opgave er at sikre patienternes sikkerhed, når de er indlagt. Det vil sige, at der selvfølgelig ikke må være personale, der er covidpositive, som ser patienter, siger Knut Borch-Johnsen, vicedirektør på Holbæk Sygehus, til Berlingske.

Han blev bekendt med episoden mandag.


Nyhedsoverblik