Cigarettyve smed partisansøm

Omfattende indbrud mod lager i Holbæk. Tyvene smed partisansøm nær lagerbygningen for at forhindre at de blev forfulgt af politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hurtige flugtbiler og partisansøm tyder på, at det ikke var nybegyndere, der natten til fredag gennemførte et indbrud mod grossisten Dagrofas lager i Holbæk.

En dør blev brudt op og de fire ukendte gerningsmænd fyldte to store sække med cigaretter og spiritus, før de stak af med kosterne i to Audi A6.

Indbruddet fandt sted ved totiden, og får at hindre politiet i at følge efter, blev der smidt partisansøm i nærheden af lagerbygningen.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser man, at de to flugtbiler endnu ikke er fundet.