Byrødder vil have mere i løn

Lønnen til byrådsmedlemmer med en udvalgspost i Holbæk Kommune kan blive større. Politikerne overvejer at hæve vederlaget for at gøre tjansen mere attraktiv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lav løn til byrådsmedlemmer med en udvalgspost kan være med til at afholde folk fra at engagere sig politisk.

Derfor overvejer byrødderne i Holbæk at hæve vederlagte, skriver Nordvestnyt.

Svært at få det til at hænge sammen

Lige nu er vederlaget 2862,58 kroner om måneden for en politiker i byrådet med en udvalgspost, men det kan vokse næste år.

- Vi har et alvorligt og stigende problem, når folk ikke vil engagere sig og stille op til en politisk post, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen med job og privatliv. Lysten skal drive værket, men der er også nødt til at være nogle rimelige økonomiske vilkår, så man som politiker har mulighed for at købe sig fri fra arbejde, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Sine Agerholm til avisen.

Onsdag skal byrådet diskutere 2 fremlagte modeller om emnet. Den ene sprænger den økonomiske ramme med 300.000 kroner, mens den anden holder sig inden for budgettet.


Nyhedsoverblik