Byrådet giver sig: Dagplejeren bli’r

Dagplejen holder ved i Holbæk. Fremover vil dagplejerne få fyldt op med 3,6 børn i gennemsnit per dagplejer efter forslag fra dagplejerne selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det resulterede i en Facebookgruppe med 711 medlemmer (i skrivende stund), der stod som protest mod kommunens nedskæringer af dagplejeinstitutionerne. Udsigten til at skifte dagplejen ud med vuggestuen huede ikke mange forældre.

Efter en hård kamp fra de berørte forældre og dagplejeres side bøjer flertallet af forslagsstillerne sig nu. Dagplejerne bliver i Holbæk Kommune.

Det skriver Holbækonline.dk.

Ændringsforslag fra dagplejerne selv

Formanden for Børneudvalget, Agnete Dreier (SF), udtaler, at det er dagplejernes eget forslag, der har givet muligheden for ændring i forslaget.

- Flere dagplejere har henvendt sig og er kommet med forslag om, at vi fortsætter i alle 8 distrikter, men ikke nødvendigvis i alle lokalområder, siger hun til netavisen.

Hun udtaler desuden, at de hellere vil fokusere på at blive bedre til at fylde dagplejerne op med børn.

- Forslaget bibeholder dagplejere i alle 8 distrikter, men “fylder op” så alle dagplejer har 3,6 børn i gennemsnit over et år. De små distrikter får gæstedagpleje i børnehusene, da der ikke vil være nok dagplejere til at dække dette ind, siger Agnete Dreier.


Nyhedsoverblik