To byrådsmedlemmer forsvinder fra Lokallisten

To byrådsmedlemmer fra Holbæk Kommune, Susanne Utoft og Lars Qvist, skifter parti fra Lokallisten til Socialdemokratiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To kommunalbestyrelsesmedlemmer i Holbæk har valgt at skifte partibogstavet ud fra L til S. De skifter nemlig fra Lokallisten til Socaldemokratiet.

- Et enstemmigt repræsentantskab for Socialdemokratiet i Holbæk Kommune har mandag aften valgt at byde Susanne Utoft og Lars Qvist velkommen i Socialdemokratiet. Ja, man kan vel i virkeligheden sige, at vi ønsker dem velkommen hjem, udtaler Kredsformand Erik Just Pedersen (S).

100 procent enige med Christina K. Hansen

Årsagen til, at de to byrådsmedlemmer skifter parti er ifølge dem selv, at de har oplevet et stadigt tættere og tillidsfuldt samarbejde med den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen i de seneste måneder.

- Vi er 100 procent enige i den linje, borgmester Christina K. Hansen har lagt med genopretning af økonomi, fokus på kernevelfærden og invitationen til et bredt politisk samarbejde, oplyser Susanne Utoft og Lars Qvist i en pressemeddelelse.

- Det virker som et naturligt skridt at samle kræfterne, og vi har derfor søgt om optagelse i den socialdemokratiske gruppe. En anmodning, som både gruppen og kredsbestyrelsen har taget positivt imod.

Frontfigur forsvandt i foråret 2018

Lokallisten mistede den store stemmesluger, Sine Agerholm, i maj 2018, da hun besluttede at forlade lokalpolitik. Dermed mistede Lokallisten deres frontfigur.

sine_sync.jpg
Læs også
Politisk frontfigur forlader lokalpolitik
sine_sync.jpg
Læs også
Politisk frontfigur forlader lokalpolitik

Nu mister partiet altså yderligere to medlemmer ud af tre eksisterende medlemmer. 

- Vi forlader Lokallisten med vished om, at vi både i det daglige politiske arbejde og i årlige budgetforhandlinger har sat betydelige spor i de beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet. Det gælder blandt andet udviklingen af lokalområderne, etablering af cykelstier, udvikling af en langsigtet boligstrategi, understøttelse af det frivillige arbejde, styrkelse af folkeskolen og sikringen af et bredt politisk samarbejde, skriver de ti politikere i pressemeddelelsen.

To ud af tre siger farvel

De to nye socialdemokratiske medlemmer noterer sig også, at Lokallisten er en meget lille organisation:

- Nye, værdier og politik kan langt bedre prøves af og foldes ud i et forum med flere kræfter – og her har vi oplevet, at den socialdemokratiske gruppe har masser af erfaring, energi og stor politisk indsigt. Vi glæder os meget til at blive en del af gruppen.

quote Lokallisten går en usikker fremtid i møde på grund af faldende medlemstal

Finn Martensen (L), byrådsmedlem

Med de to medlemmers afsked bliver partiet nu endnu mindre. Nu er der kun ét enkelt Lokalliste-medlem tilbage, nemlig Finn Martensen (L).

Lokallisten går usikker fremtid i møde

For Finn Martensen er det ingen overraskelse, at de to andre nu forlader partiet. For de tre har længe drøftet partiets fremtid:

- Vi har snakket om, at vores bagland begynder at smuldre. Lokallisten går en usikker fremtid i møde på grund af faldende medlemstal. I bestyrelsen har vi drøftet at nedlægge Lokallisten, siger Finn Martensen til TV2 ØST.

- Hvis Lokallisten ikke får nye tanker og idéer ind, så er den færdig med at eksistere. For så har man opnået det, man gerne vil.

Sine_Agerholm_banner.jpg
Læs også
Socialdemokrater fra Holbæk danner ny lokalliste
Sine_Agerholm_banner.jpg
Læs også
Socialdemokrater fra Holbæk danner ny lokalliste

Selv overvejer Finn Martensen sine fremtidsplaner.

- Hvad jeg gør og ikke gør, det vil tiden vise. Jeg har overvejet enten at stoppe helt eller blive løsgænger. Nu bliver jeg foreløbig hængende frem til generalforsamlingen den 9. marts.


Nyhedsoverblik