Brandfolk rykker igen ud med fuld udrykning til Holbæk Sygehus

Brandvæsenet måtte torsdag rykke ud til brandtomten ved Holbæk Sygehus. Der brød nemlig igen flammer ud i en tagkonstruktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden i Holbæk Sygehus blussede torsdag middag igen op på Holbæk Sygehus.

Her begyndte det nemlig at ryge fra noget af den tagkonstruktion, der stod tilbage efter storbranden i sygehuset natten til onsdag.

- Gløderne må have ulmet i et hulrum i tagkonstruktionen, siger Bent Jørgensen, der er driftsleder i skadeservicefirmaet SSG til TV ØST, da branden var blevet opdaget. 

Læs også
Her er udfordringerne på Holbæk Sygehus dagen efter branden
Læs også
Her er udfordringerne på Holbæk Sygehus dagen efter branden

Kort efter ankom brandfolk fra Midt- og Vestsjællands Politi til brandstedet med fuld udrykning.

Der er tale om en mindre genopblussen af flammerne, fortæller TV ØSTs journalist på stedet, Katja Kafling.

- Der kommer hvid røg op fra taget. Det ser ikke alvorligt ud, men man tager det meget seriøst, siger hun fra Holbæk Sygehus. 

Brand Holbæk Sygehus
Læs også
Gasdrevet tørretumbler hovedmistænkt for at starte brand på Holbæk Sygehus
Brand Holbæk Sygehus
Læs også
Gasdrevet tørretumbler hovedmistænkt for at starte brand på Holbæk Sygehus

Arbejdsplads for 1.700 mennesker

Fire bygninger med et gulvareal på i alt mere end 4.000 kvadratmeter brændte ned natten til onsdag. Hospitalets drift er dog nu stort set normaliseret.

Sygehuset er arbejdsplads for 1.700 mennesker, og har plads til omkring 320 patienter.

Holbæk Sygehus er det primære hospital for omkring 200.000 patienter i den nordvestlige del af Region Sjælland. 

Holbæk Sygehus
Læs også
Sådan ramte branden Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus
Læs også
Sådan ramte branden Holbæk Sygehus

Nyhedsoverblik