Efter 19 timer er voldsom brand ved Holbæk nu slukket

Tirsdag formiddag gik der ild i taget på en industribygning i Ågerup uden for Vipperød. Slukningsarbejdet varede indtil onsdag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdere var tirsdag formiddag ved at lægge tagpap på en industribygning på Skimmedevej i Ågerup, da der gik ild i taget.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at meldingen om branden kom klokken 09.54 tirsdag, og indtil klokken 05.40 onsdag arbejdede brandvæsnet med at få slukket ilden. 

Det skyldes ifølge politiets vagtchef, at der opstod små ildlommer rundt omkring, som skulle slukkes med vand.

Artiklen fortsætter under billederne.

Branden udviklede en kraftig sort røg. 
Branden udviklede en kraftig sort røg.  Foto: Steven Knap - Byrd

Ingen personer er ifølge politiet kommet til skade ved branden. Som en normal procedure i forbindelse med opstået brande skal politiet nu vurdere, om der er grundlag for en sigtelse for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af uagtsomhed i forbindelse med tagpaparbejdet.

Beboere skulle lukke døre og vinduer

Branden i industribygningen udviklede kraftig, sort røg, og de ansatte i bygningen blev evakueret, mens slukningsarbejdet stod på. Samtidig blev beboere i nærheden opfordret til at lukke vinduer og døre. 

Vestsjællands Beredskab kørte til stedet med flere køretøjer fra fem brandstationer og anmodede også om assistance fra Roskilde Brandvæsen.

Også Beredskabsstyrelsen bistod i slukningsarbejdet med blandt andet 30 brandfolk, 2 autosprøjter, 2 tankvogne, redningskran og -container

Opdatering:
Artiklen er opdateret med informationer om, at branden nu er helt slukket.

 


Nyhedsoverblik