Brand i stutteri - heste reddet ud

Torsdag aften opstod der brand i et fyrrum i et stutteri i Vipperød. Folk på stedet nåede at få hestene ud, inden brandvæsnet tog over.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stutteri på Roskildevej i Vipperød blev torsdag aften ramt af en brand.

Klokken 19.02 modtog politiet en melding om, at der var ild i stutteriet, men heldigvis kom hverken dyr eller mennesker noget til.

- Ilden er slukket herude nu, og alle dyr er ude. Folkene herude havde selv nået at få hestene ud, inden vi kom, og der er ingen tilskadekomne, lyder det fra brandvæsnets indsatsleder på stedet.