¨

Sprængstofeksperter tilkaldt i Holbæk - "mistænkelig kasse" indeholdt tre stykker smørrebrød

Det er Borgerservice i Jernbanegade i Holbæk, der er afspærret. Foto: Michael Johannessen

Politiet havde tidligere i dag afspærret Borgerservice på Jernbanevej i Holbæk efter fund af en mistænkelig kasse. Kassens indhold var dog alt andet end farligt. Lokal mand anholdt.

Opdatering

  • 13. feb 2020 kl. 17:20 Torsdag eftermiddag blev borgerservice i Holbæk spærret efter fund af en mistænkelig kasse. Området var efterfølgende afspærret, imens sprængstofeksperter blev tilkaldt. Artiklen er opdateret med de seneste oplysninger i sagen.
  • 14. feb 2020 kl. 09:46 Den anholdte mand er nu løsladt igen. Han beskrives som psykisk uligevægtig og har tidligere udvist uhensigtsmæssig adfærd over for personalet på borgerservice.

Borgerservice på Jernbanevej 6 i Holbæk er torsdag eftermiddag afspærret efter fund af en mistænkelig kasse. Samtidig er personalet, der befandt sig i bygningen, blevet evakueret, kunne vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Sonny Bonde til TV2 ØST.

- Vi får anmeldelsen klokken 15:32. Personalet har fundet en kasse ved informationen, de synes var mistænkelig, og de ringede efterfølgende til politiet, sagde han.

Sprængstofeksperter og -hunde blev tilkaldt, og ved 16:45-tiden kunne de gå i gang med at undersøge den mistænkelige kasse.

Lokal mand anholdt

Indholdet viste sig dog at være ganske harmløst. I kassen viste der sig nemlig at være tre stykker smørrebrød.

Kort efter klokken 17 har politiet kunnet fjerne afspærringen igen.

Politiet har på baggrund af vidneudsagn kunnet finde frem til den mand, som indleverede kassen. Manden blev anholdt klokken 16:44, oplyser Sonny Bonde.

- Der er tale om en mand i 50'erne fra lokalområdet, siger han.

På nuværende tidspunkt kan politiet ikke sige, om der er fulgt en trussel med den mistænkelige kasse.

00:18 Luk video

  Foto: Michael Johannessen

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App