Biljagt gik galt: Betjent og tre andre på sygehus

En biljagt gik lørdag eftermiddag galt på Skovvejen ved Mørkøv, da en personbil kørte ind i en politibil. Fire blev lettere kvæstet ved ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En civil politibil og en personbil er lørdag eftermiddag forulykket under en biljagt på Skovvejen mellem Kalundborg og Holbæk.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV ØST.

- En politibil spottede en personbil på vejen, der slingrede. Vi ville derfor stoppe bilen, men da vi forsøgte på det forsøgte føreren at køre fra os, fortæller vagtchef Henrik Olesen til TV ØST.

Meldingen om ulykken kom klokken 14.20.

Fire personer på sygehuset

En anden politibil befandt sig længere fremme på Skovvejen og blev involveret i biljagten, og ventede på den nåede frem.

Personbilen forsøgte dog at overhale politibilen højre om, men endte med at påkøre politibilen – og føreren af den eftersatte bil rullede derefter rundt.

- Ulykken skete med høj fart, og det så voldsomt ud. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, siger Henrik Olesen.

En politimand blev kørt til Holbæk Sygehus, muligvis med et brækket kraveben. De tre i den eftersatte bil blev alle fragtet til Rigshospitalet – en med lægehelikopteren, og to i ambulancer. 

- Meldingen er foreløbig, at der ikke er sket noget alvorligt med de involverede, siger Henrik Olesen. Han tilføjer, at det mest var for en sikkerheds skyld at de tre i den eftersatte bil blev kontrolleret efter ulykken.

Motortrafikvej spærret

Ulykken skete på Rute 23 Skovvejen, der er den store motortrafikvej mellem Holbæk og Kalundborg. Ulykken er sket lige øst for Mørkøv, der ligger midt mellem Holbæk og Kalundborg.

Motortrafikvejen var lukket i begge retninger, mens der blev ryddet op på stedet, og mens en bilinspektør undersøgte ulykkesstedet og de involverede køretøjer. Vejen blev dog genåbnet kort efter klokken 16.00.

Ifølge TV ØSTs oplysninger er det en civil personbil, der blev ramt ved ulykken.

Politiklagemyndighed er underrettet

Fordi der er politifolk involveret i sagen, så er Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Århus blevet orienteret om sagen. Sagen er ikke overdraget til deres efterforskning, som vi tidligere skrev. 

play
Ræv

12 tykke ræve reddet fra pelsning – nu får de deres egen granskov at boltre sig i

play
Skyderi Holbæk 23. januar 2021

Tre mænd sigtet for drabsforsøg efter skyderi i Holbæk

play
asdadeq3e412

Sygeplejersker knokler: Tandlæger og konsulenter må hjælpe til på coronaafsnit

play
Cello-skole

Unge talenter øver på Stevns - spiller klassisk musik for køerne

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Positivprocenten er den laveste siden september

play
Skyderi i Holbæk 24. januar 2021

Skyderi i Holbæk - tre mænd anholdt

Se flere