Bilist udenfor livsfare efter voldsom ulykke ved Jyderup

En 29-årig mand er udenfor livsfare, efter han fredag kørte ind i en vejbro med høj fart, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 29-årige bilist fra Jyderup blev fredag eftermiddag alvorligt kvæstet, da han i sin bil tørnede ind i en vejbro på Skovvej ved Jyderup på Vestsjælland.

 - Måske på grund af høj hastighed kørte han af vejen under broen og ramte en bropille, siger vagtchef Boye Rasmussen, Midt - og Vestsjællands Politi.

 Manden er i en redningshelikopter blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet i København. Herfra lyder meldingen lørdag, at han er udenfor livsfare men har fået en del brud på kroppen.  

Bilisten kom kørende ad Skovvej i vestlig retning. Ulykken skete ved vejbroen på det sted, hvor Skovvej føres under Holbækvej.

 

 

 


Nyhedsoverblik