Bilist stoppet i rutinekontrol førte politiet til narkoforretning

To mænd er sigtet for narkotikasalg, mens en kvinde er sigtet for narkokørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til torsdag udviklede en rutinekontrol på Holbækvej i Undløse syd for Holbæk sig til et større narkofund, der resulterede i flere sigtelser.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 01.05 blev en 29-årige kvinde fra Holbæk stoppet i en rutinekontrol. I bilen fandt betjentene en pose med et gram amfetamin og et såkaldt  snifferør. Kvinden blev bedt om at afgive en spytprøve, som efterfølgende indikerede, at hun var påvirket af stoffer.

- Hun bliver anholdt og kørt til blodprøveudtagelse, oplyser Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Med i bilen sad en 27-årig mand fra Kastrup, der var i besiddelse af en ulovlig foldekniv. 

På sporet af narkoforretning

Begge personer havde samme opholdsadresse i Tølløse. Politiet besluttede at køre ud og ransage deres adresse, og i et anneks til ejendommen fandt politiet flere tegn på narkohandel.

Læs også
Antallet af sigtelser steget markant - flere bilister taget med narko i blodet
Læs også
Antallet af sigtelser steget markant - flere bilister taget med narko i blodet

I annekset traf politiet en 19-årig mand og fandt 1,5 kg hash, knap 100 gram amfetamin, 117 gram skunk og en smule esctasy. Politiet fandt desuden små vægte og regnskaber, der indikerer, at stedet bliver brugt til organiseret narkosalg.

De to mænd, den 19-årige og den 27-årige blev efterfølgende sigtet efter straffelovens regler om salg af narkotikasalg. 

Mændene blev afhørt på politistationen i Roskilde, men der var, ifølge politiet, ikke grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. De blev løsladt og kan forvente et retsligt efterspil senere.

Læs også
Mand varevægtsfængslet efter fund af skunklaboratorier og våben
Læs også
Mand varevægtsfængslet efter fund af skunklaboratorier og våben

Den 29-årige kvinde blev løsladt og er heller ikke sigtet for at være en del af narkosalget på hendes bopæl. 

- De er blevet afhørt og løsladt, og så vi se, om der er noget i deres forklaring, der gør, at kvinden kan mistænkes for mere end narkokørsel, siger Martin Bjerregaard.






Nyhedsoverblik