Betonstykker fra bro stopper togtrafik

S-tog og intercitytog kan ikke køre via Valby Station, hvor en fejl på en bro skaber ændringer i trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fejl på en bro ved Valby Station betyder, at al togtrafik torsdag morgen gennem Valby er indstillet.

Det oplyser Banedanmark på Twitter.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at det er betonstykker, som er faldet ned fra broen på togsporet, der gør, at der ikke kan passere tog.

Teknikere er lige nu på vej for at undersøge fejlen.

Flere S-togslinjer kører dermed ikke torsdag morgen, mens andre linjer har færre tog end normalt.

Regional-, intercity og lyntog kan heller ikke køre via Valby Station.

Færre tog mellem Holbæk og Østerport

Der er i stedet for S-tog indsat togbusser mellem Valby og Københavns Hovedbanegård.

- En foreløbig prognose siger, at vi skal frem til klokken 12, før vi igen kan køre den vej (via Valby, red.), skriver DSB på sin hjemmeside.

Østbanen tog kørt af sporet
Læs også
Godt nyt for en million togrejsende: Nye skinner på Østbanen kan undgå massiv forsinkelse
Østbanen tog kørt af sporet
Læs også
Godt nyt for en million togrejsende: Nye skinner på Østbanen kan undgå massiv forsinkelse

Mellem Holbæk og Østerport samt mellem Roskilde og København H vil der køre færre regionaltog torsdag morgen som følge af fejlen.

S-togslinjerne Bx og H kører slet ikke, mens der er færre S-tog på linje B og C.

Kun linje A, E og F kører som normalt. Alle andre linjer kører uregelmæssigt og med forsinkelse.


Nyhedsoverblik