Beredskab tager ingen chancer - træbygning bliver sikret mod oversvømmelse

Som den eneste bygning på Holbæk Havn bliver en skibsværftsbygning i træ beskyttet mod den forhøjet vandstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

300 sandsække og presenninger udgør beskyttelsesmaterialet for en gammel skibsværftsbygning på Holbæk Havn mod den forhøjede vandstand, der er varslet som følge af den stærke blæst.  

Beslutningen om at beskytte bygningen blev taget af Vestsjællands Brandvæsen mandag morgen, hvor prognosen lød, at vandstanden kunne stige op til 1,3-1,4 meter over den normal vandstand.

En sådan stigning vil medføre problemer for den ældre, røde træbygning, hvis træværk går helt ned til jorden, hvorfor der potentielt kan blive skabt fugt, hvis vandet rammer.  

Forhøjet vandstand Holbæk havn
Læs også
Blæsten driller stadig - aflyste færgeafgange og risiko for oversvømmelser
Forhøjet vandstand Holbæk havn
Læs også
Blæsten driller stadig - aflyste færgeafgange og risiko for oversvømmelser

I løbet af dagen er prognosen for Holbæk Havn faldet til omkring 1,16 meter, hvor det vil toppe ved midnat. Alligevel har beredskabet ikke taget nogle chancer.

-  Vi har valgt at sikre bygningen, så det nu burde være, som det skal være her, siger Jan Bruun, indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen. 

Forhøjet vandskab frem til tirsdag morgen

Resten af mandagen vil bygningen, der som den eneste er beskyttet på havnen, fordi den ligger så lavt, være under observation af brandvæsnet.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

I den seneste varsel, der er udsendt klokken 19.45 og gælder frem til tirsdag morgen klokken 06.00, forventer DMI, at vandstanden i området ved den vestlige del af Kattegat, Sejrøbugten og Nordsjællands kyst generelt vil være mellem 1.2 og 1.4 meter over den normale vandstand.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik