Bank i Mørkøv

Flere supermarkeder skærper sikkerheden, når de fra på mandag også skal drive bank. Blandt andet i Mørkøv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Coop Bank har skærpet sikkerheden inden den fysiske åbning af banken i kædens 1200 butikker på mandag.

Hidtil har brugsernes banksatsning kun eksisteret som netbank, men mandag rykker Coop Bank også ud i butikkerne, hvor det bliver muligt for bankens omkring 20.000 kunder at ordne simple bankforretninger.

- Det vil være sådan, at man maskimalt kan hæve 4.000 kr. i bankens butikker, ligesom der også er et tilsvarende loft over indskud. Derudover har vi indført safe-pay, såkaldt pengeløse butikker i Fakta-forretninger og har skærpet sikkerheden i de brugser, der tidligere har været udsat for røveri, forklarer Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen til DR

En af de brugser, der mandag også skal yde bankservice er Dagli' Brugsen i Mørkøv i Nordvestsjælland. Her er uddeler Peder Brøns helt tryg ved, at banken rykker ind i brugsen

- Vi har i forvejen nogle rigtig stramme regler for pengehåndtering, hvor vi er meget bevidste om at have så få kontanter i kassen som muligt. Og vi får ikke flere kontanter, når Coop Bank er en realitet, siger uddeler Per Brøns til DR

Sjælland.

Også HK Handel har været med i drøftelserne af sikkerheden for medarbejderne, da især Dagli'-brugserne de senere år har været ramt af røverier.

- Vi har haft et godt samarbejde, er blevet taget alvorligt og lyttet til. Coop har vel i virkeligheden haft de samme bekymringer som os. Derfor har vi været i stand til at finde fælles løsninger til gavn for personalet, siger faglig sekretær i HK Handel, Anne-Marie Helt.

I 2013 blev der begået 706 røverier mod forretninger, viser tal fra Rigspolitiet.

- ritzau


Nyhedsoverblik