Bandidos-rocker havde billeder af dræbte Zobair på sin telefon

Fredag blev en af de hovedtiltalte i sagen om drabet i Ladegårdsparken afhørt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjemmelavede rapnumre med aggressive tekster, billeder af skudofferet samt kraksøgninger på offeret og hans venner.

Det var noget af det indhold fra den ene hovedtiltaltes telefon, der blev afspillet og vist i Retten i Holbæk fredag.

Retssagens dag to blev brugt på at afhøre den 26-årige P., der sammen med to andre mænd er tiltalt for drabet på Zobair Saidi. Et drab, der fandt sted en sen søndag aften i april 2019 i Ladegårdsparken i Holbæk.

De tre tiltalte mænd, der alle var medlemmer af rockergruppen Bandidos, da likvideringen fandt sted, nægter sig skyldige i drabet. De er også tiltalt for et mislykket drabsforsøg på samme person to dage før drabet.

Skyderiet fandt sted i boligområdet Ladegårdsparken ved nummer 135 i det vestlige Holbæk.
Skyderiet fandt sted i boligområdet Ladegårdsparken ved nummer 135 i det vestlige Holbæk. Foto: Lind Foto

”Perkersvin, vi plaffer jer”

Torsdag afgav en af de hovedtiltalte, 29-årige M, forklaring. Han bekræftede i retten, at der på det tidspunkt, hvor drabet fandt sted, var en konflikt mellem Bandidos og det, politiet kalder Vanggruppen, som er en gruppe af yngre mænd, der bor i og omkring boligområdet Agervang i Holbæk.

quote Jeg henter mit crew, vi plaffer jer itu

Rapsang på tiltaltes mobiltelefon

Til fredagens retsmøde var det så P, en 26-årig mand med kortklippet, mørkt hår i mørkeblå trøje, jeans og sorte sko, der skulle afgive forklaring i sagen. Det er anklagemyndighedens og politiets opfattelse, at det var P, der skød Zobair Saidi og derefter stak af fra gerningsstedet til fods.

Anklageren indledte med at afspille lydfiler, som politiet har fundet på den tiltaltes telefon.

Lydfilerne gemte blandt andet på selvindspillede rapsange, som P erkender at have optaget i februar 2019, to måneder før drabet, hvor P blandt andet rapper ”Perkersvin, jeg henter mit crew, vi plaffer jer itu” og om ”mexican terror”.

Læs også
18-årig blev dræbt: Mor besvimede i retssalen
Læs også
18-årig blev dræbt: Mor besvimede i retssalen

Adspurgt om hvad rapteksterne omhandler, svarede P, at der bare var tale om ”sjov og ballade”, og at ”teksterne ikke kunne relateres til noget som helst”.

Udover lydfilerne viste anklageren billeder af den dræbte Zobair Saidi og af personer med tilknytning til Saidi, som politiet har fundet på P’s telefon. Ifølge anklageren kan man desuden se, at P har lavet flere kraksøgninger på disse personer. 

P. forklarede, at han havde billeder af Saidi og af personkredsen omkring ham på telefonen, fordi ”der havde været flere løse rygter i byen”. Det stemmer godt overens med den forklaring, den tiltalte M afgav torsdag. Også i hans telefon fandt politiet et billede af drabsofferet. Dette forklarede M med, at der var rygter i Holbæk, at M havde følt sig forfulgt ved flere lejligheder, og at det var derfor, han havde billederne på sin telefon. 

Efter et skyderi i Ladegårdsparken søndag aften den 28. april 2019 vrimlede det med bevæbnede betjente, ambulancefolk og politiets teknikere iklædt blå DNA-dragter, der afsøgte området ved nummer 135 for spor.

Afviser at have været på stedet

Til dagens retsmøde var flere personer, der formodes at have tilknytning til de tiltalte, mødt op.

Midt- og Vestsjællands Politi var massivt til stede både i og uden for Retten i Holbæk. Politiet var blandt andet til stede med hundepatruljer og tungt bevæbnede betjente.

Efter at have afhørt P om fundene i hans mobiltelefon, borede anklageren i P’s færden den 28. april 2019, dagen, hvor den 18-årige Zobair Saidi blev skudt fem gange på klos hold, da han skulle hente en klump hash hos en person, der havde bopæl i en lejlighed i Ladegårdsparken.

Læs også
Dommer fængsler 27-årig mand i 12 år for sin rolle i drabet i Ladegårdsparken
Læs også
Dommer fængsler 27-årig mand i 12 år for sin rolle i drabet i Ladegårdsparken

Ifølge P var han selv i Holbæk den aften, skuddene blev affyret, men ikke i Ladegårdsparken, hvor det skete.

I retten forklarede den tiltalte, at han var hos sin mor i Holbæk det meste af dagen, at han på et tidspunkt kørte til Regstrup for at hente hash hos en ven, og at han derefter kørte til Kikhøjparken i Holbæk, hvor han havde et ”personligt ærinde” med en eks-kæreste.

P forklarede, at hans telefon på et tidspunkt løb tør for strøm, da han var i Kikhøjparken, og at hans bil gik i stykker på grund af slid på bilens gear. Derfor forlod han Kikhøjparken til fods og gik ifølge eget udsagn hjem til sin mor. P husker ikke de eksakte klokkeslæt fra dagen.

Ifølge politiet viste P’s telefon aktivitet kl. 21.12 i Kikhøjparken og igen 22.21 på hans mors bopæl.

Drabet skete kl. 22.10 og anklager Anja Lund Liin pointerede, at Kikhøjparken ligger i gåafstand fra drabsstedet i Ladegårdsparken, og at morens bopæl ligger i cirka 12 minutters gåafstand i normalt tempo fra drabsstedet

Sidste år bad moren til Zobair Saidi indtrængende om hjælp til, at drabet på hendes søn kunne blive opklaret.

Fund af krudtpartikler på tøj

Dagen efter drabet, den 29. april 2019, blev P anholdt af politiet i et træningscenter i Holbæk og bragt til politistationen. Ved undersøgelser af P’s tøj fandt politiet tre krudtpartikler.

P forklarede i retten, at der var flere betjente, der havde kontakt til ham i forbindelse med forskellige DNA-test på stationen, og at det formentlig var betjentene, der ”smittede” ham med krudtpartiklerne.

Anklageren spurgte, hvad der så kunne forklare, at der også blev fundet en krudtpartikel på P’s trøje, som stadig lå i fitnesscenteret, da P blev anholdt og taget med på politistationen. P forklarede, at den var blevet beslaglagt af politiet og måske ikke var blevet sikret i en pose med det samme.

Skyderi i LAdegårdsparken
Læs også
Bandidosrocker tiltalt for at have bestilt drab
Skyderi i LAdegårdsparken
Læs også
Bandidosrocker tiltalt for at have bestilt drab

Afviser planlægningsmøder

Politiets viden om, hvordan drabet blev planlagt og udført, stammer blandt andet fra et kærestepar, der i september 2020 tilstod og blev dømt for deres medvirken til drabet.

Parret boede i en lejlighed i Ladegårdsparken 135, og Mikkel Oliver Falck Nielsen har erkendt, at det var ham, der - som rutinen foreskrev - kastede hashen ud til Zobair Saidi, der stod nede foran vinduet og blev skudt og dræbt bagfra. Ved at lokke den 18-årige Zobair Saidi i dødsfælden modtog Mikkel Oliver Falck Nielsen en straf på 12 års fængsel for medvirken til drab.

Hans 21-årige kæreste fik et års fængsel for medvirken til grov vold, eftersom hun troede, at Zobair Saidi ”kun skulle afstraffes med tæv” og ikke slås ihjel.

Læs også
18-årig blev dræbt: Mor besvimede i retssalen
Læs også
18-årig blev dræbt: Mor besvimede i retssalen

Mikkel Oliver Falck Nielsen har erkendt, at han deltog i planlægningsmøder med de nu tiltalte P. og M.

P erkender, at Mikkel Nielsen er en af hans bekendte, men han afviser ligesom den medtiltalte M., at disse planlægningsmøder har fundet sted.

P bekræfter dog M’s forklaring om, at de to hovedtiltalte tilfældigt mødte Mikkel Nielsen i Alleparken, hvor Mikkel Nielsen bad om hjælp til at give Zobair Saidi igen, fordi han angiveligt havde stjålet penge og hash fra ham. P forklarede i retten, at han blev irriteret på Mikkel Nielsen og bad ham ”lukke røven”, fordi der efter P’s opfattelse var tale om usande historier, der ikke vedrørte ham.

Næste retsmøde er sat til den 12. Marts. Der forventes dom i sagen i maj 2021.



Nyhedsoverblik