Alle medarbejdere evakueret under ammoniakudslip hos kyllingeproducent

Politi og beredskab var torsdag til stede ved virksomheden Scanpo Superfrost ved Holbæk efter et ammoniakudslip.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under en reparation i et maskinrum skete der torsdag et ammoniakudslip hos virksomheden Scanpo Superfrost i Regstrup ved Holbæk.

Politiet fik meldingen om udslippet klokken 12.22 og var på stedet sammen med Vestsjællands Brandvæsen til omkring klokken 15.00.

De ansatte på virksomheden, der fremstiller frosne kyllingeprodukter, måtte evakueres, mens ammoniakberedskabet hos Vestsjællands Brandvæsen arbejdede med at slukke for udslippet. 

Ingen ansatte eller beboere i området er kommet til skade i forbindelse med udslippet. 

Clock16. jul 2020, kl. 16:22
Artiklen er opdateret, efter at politi og beredskab har forladt stedet.

 


Nyhedsoverblik