8. klasse fra Mørkøv i finale med lommefilm

Eleverne i 8.F på Skovvejens Skole kom på femte pladsen i konkurrencen om at producere den bedste film om de skadelige virkninger ved solarie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Vær sej, sig nej" - sådan lyder titlen på en såkaldt lommefilm, 8.F på Skovvejens Skole afdeling Kildebjerg i Mørkøv har produceret for at gøre opmærksom på de skadelige virkninger ved solarie.

Se filmen her.

Filmen blev lavet i forbindelse med Kræftens Bekæmpelse og Trygs oplysningskampagne "Uegnet for børn - sluk solariet", der skal lære unge under 18 at sige nej til solariesol.

Over 200 lommefilm deltog i konkurrencen, og filmen fra 8.F blev udtaget til finalen.

Afstemningen sluttede i fredags og var baseret på sms. Brøndbyvester vandt med over 750 stemmer, mens Mørkøv-filmen blev nummer fem med 236 stemmer.

En tur i biografen

Præmien, som eleverne kunne have vundet, hvis de havde taget førstepladsen, var en tur i biografen for hele klassen.

Men i Mørkøv er der en biograf drevet af frivillige, så selv om 8.F ikke vandt, så har borgerforeningen og lokalforum i byen besluttet, at de selvfølgelig skal have en biograftur inklusiv sodavand og popcorn i den kommende uge.

Det er 10. år, der produceres lommefilm mod brugen af solarie.


Nyhedsoverblik