¨

60-årig mand fundet druknet ved Orø

00:18

En 60-årig lokal beboer er fundet druknet i Orø Havn. Han blev fløjet til Rigshospitalet men blev erklæret død midt på natten.

Klokken 01 i nat blev en 60-årig mand fundet liggende med hovedet nedad i Orø Havn.

En lokal beboer fik ham op på land og begyndte at yde førstehjælp og en lægehelikopter blev tilkaldt.

Den 60-årige, som også er en lokal beboer på Orø, blev fløjet til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død ca klokken 03.30.

Midt- og Vestsjællands Politi betragter dødsfaldet som en ulykke, hvor den 60-årige formentlig er gået ud til kanten for at tisse og er faldet i vandet.

De pårørende er blevet underrettet

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App