300 stillinger nedlægges i Holbæk Kommune

Omkring 100 medarbejdere bliver fyret i Holbæk Kommune. I alt bliver 300 stillinger nedlagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Holbæk Kommune kan se frem til ringere service. Holbæk Kommune fyrer nemlig omkring 100 medarbejdere, og i alt bliver 300 stillinger nedlagt.

Det skriver Nordvestnyt.

- Det er gode medarbejdere, som har løst deres opgaver og har gjort en god indsats, som vi nu skal sige farvel til. Og det er aldrig rart, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V) til Nordvestnyt og tilføjer:

- Men baggrunden for at vi skal sige farvel særligt til en række administrative medarbejdere er jo, at vi har begrænset reduktionerne på de borgernære aktiviteter. Men der vil selvfølgelig være områder, hvor borgerne nu kommer til at opleve, at servicen bliver en anden end den, de kender i dag, 

I morgen får de berørte medarbejdere den triste besked. 

Der er ifølge Nordvestnyt i dag cirka 4.600 månedslønnede og cirka 1.200 timelønnede ansatte i Holbæk Kommune.


Nyhedsoverblik