19-årig stukket i brystet - to mænd anholdt

Den 11. november blev en ung mand fra Holbæk bragt på sygehuset med læsion i brystet fra knvstik. Nu er to mænd anholdt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd er blevet anholdt efter, at en ung mand blev stukket i brystet med en kniv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Hændelsen fandt sted om aftenen den 11. november, da en patrulje måtte rykke ud til Holbæk Sygehus. En mand på 19 år var blevet indbragt med læsioner i brystet fra et knivstik.

quote Han er sluppet heldigt fra det

Charlotte Tornqvist, Midt og Vestsjællands Politi

Manden var uden for livsfare, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST torsdag.

- Det er et mindre knivstik, men trods alt et sted, hvor det kan være farligt, men han er sluppet heldigt fra det, fortalte kommunikationsrådgiver Charlotte Tornqvist.

To mænd anholdt

Ved politiets besøg på sygehuset havde den 19-årige ikke været særlig meddelsom, men politiet fandt dog frem til, at overfaldet var sket i en lejlighed på Kasernevej i Holbæk, kort før manden var blevet kørt på hospitalet.

Siden onsdag aften er hændelsen blev efterforsket af politiet. 

Flere patruljer blev sendt til Kasernevej, hvor lejligheden og området omkring blev undersøgt med blandt andet hundepatruljer. 

På sporet af to mænd

Fredag den 13. november kom politiet på sporet af to mænd fra Holbæk. 

Her blev en 23-årig anholdt klokken 12.30, og en 24-årig anholdt klokken 15.12.

Begge mænd er blevet afhørt i sagen, men ifølge politiet har anklagemyndigheden efter en nøje gennemgang vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille de to mænd med en begæring om varetægtsfængsling.

Kasarnevej
Læs også
Politiet søger vidner efter knivoverfald - 19-årig mand stukket ned i lejlighed
Kasarnevej
Læs også
Politiet søger vidner efter knivoverfald - 19-årig mand stukket ned i lejlighed

Politiet vurderer, at der er tale om en personrelateret konflikt og ikke en hændelse, der har relation til bandemiljøet.

De to mænd blev begge løsladt fredag aften, men er fortsat sigtet for grov vold.


Nyhedsoverblik