18 fugle bidt ihjel af rotter

Øen Rønnen ved Holbæk er ramt af rotteangreb, og det har indtil videre kostet 18 havterner livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

18 havterner har mistet livet på grund af rotter.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Ringmærket som unger

Det er øen Rønnen mellem Holbæk og Hørby, der er plaget af bidske rotter, og det ærgrer Erik Hansen, der i flere år har overvåget ynglefuglene i Isefjorden og Roskilde Fjord.

7 af ternerne, der blev bidt ihjel, var blevet ringmærket allerede som unger. 6 af dem var mellem 21 og 26 år, mens den syvende var 7 år.

Sidste gang, Rønnen ifølge avisen var udsat for et rotteangreb, var i 1996.