18 folkeskoler skifter navn

Samtlige folkeskoler i Holbæk Kommune skifter efter efterårsferien navn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når skoleeleverne møder ind efter efterårsferien, bliver det til skoleafdelinger med nye navne.

Det oplyser Holbæk Kommune.

Kommunens 18 folkeskoler får lokale navne i stedet for at blive omtalt som afdelinger af en større skole.  

quote Vi har brug for at styrke dagtilbuds- og skoleområdet over hele Holbæk Kommune

Susanne Utoft (Lokallisten), formand for Udvalget for Børn og Skole

Helt konkret tager navneændringen udgangspunkt i et ønske om at styrke skolernes lokale tilhørsforhold. Det betyder for eksempel, at Katrinedalskolen, afdeling Tuse, som skoleafdelingen hedder i dag, fra mandag den 21. oktober vil hedde Tuse Skole, område Katrinedal. På den måde kommer det lokale stednavn i fokus.

PAF Ellekildeskolen
Læs også
Lokal skole får international opmærksomhed - børn trives bedre
PAF Ellekildeskolen
Læs også
Lokal skole får international opmærksomhed - børn trives bedre

- Vi har brug for at styrke dagtilbuds- og skoleområdet over hele Holbæk Kommune, og ét af tiltagene er at ændre skolenavnene, udtaler Susanne Utoft (Lokallisten), formand for Udvalget for Børn og Skole, i en pressemeddelelse.

Stor lokal inddragelse

Beslutningen om at ændre navnene er sket på baggrund af en række anbefalinger fra Udvalget for Børn og Skole, der tidligere på året har arbejdet med dagtilbuds- og skoleområdet gennem dialogmøder med forældrebestyrelser og skolebestyrelser samt anbefalinger fra Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering.

De nye skolenavne

Kildedamsskolen

  • Tølløse Skole, område Kildedam
  • St. Merløse Skole, område Kildedam
  • Ugerløse Skole, område Kildedam
  • Stestrup Skole, område Kildedam
  • Vipperød Skole, område Kildedam
  • Ågerup Skole, område Kildedam

 

Skovvejens Skole

  • Nr. Jernløse Skole, område Skovvejen
  • Knabstrup Skole, område Skovvejen
  • Jyderup Skole, område Skovvejen
  • Kildebjergskolen, område Skovvejen
  • Undløse skole, område Skovvejen

 

Holbæk By Skole

  • Bjergmarkskolen, område Holbæk By
  • Absalonskolen, område Holbæk By
  • Orø Børnehus og Skole, område Holbæk By

 

Katrinedalskolen

  • Gislinge Skole, område Katrinedal
  • Tuse Skole, område Katrinedal
  • Udby Skole, område Katrinedal
  • Svinninge Skole, område Katrinedal

 

Kilde: Holbæk Kommmune.

- Det har været en god proces med lokal inddragelse, og de ændrede navne er derfor valgt med afsæt i, hvad der betyder noget for lokalområdet. Dermed tages der hul på arbejdet med at tydeliggøre netop de enkelte skoleafdelingers særlige styrker og kvaliteter, siger Susanne Utoft og tilføjer:

Silas og Emma med logo
Læs også
Særligt projekt hjalp triste skoleelever
Silas og Emma med logo
Læs også
Særligt projekt hjalp triste skoleelever

- Jeg har en tro på, at dette bestemt er et skridt i den helt rigtige retning. Samtidig har forældrebestyrelser og skolebestyrelser anbefalet at bibeholde den nuværende struktur af hensyn til stabilitet, styring og mulighederne for at holde fokus på udvikling af børns læring og trivsel. Det er en anbefaling, som vi efterkommer.


Nyhedsoverblik