18-årig gemte kødøkse og doping

En mistanke om besiddelse af ulovlige dopingmidler fik politiet til at ransage en 18-årig mands bopæl i Holbæk. Men ransagningen førte til langt flere fund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag morgen ransagede politiet bopælen hos en 18-årig mand fra Holbæk. Manden var mistænkt for besiddelse af ulovlige dopingmidler, men politiet fandt mere end de var ude efter.

Udover 135 ampuller med ulovlige dopingmidler, fandt politet en kødøkse gemt i en sofa, samt et formodet narkoregnskab.

Med baggrund i disse fund, ransagede politiet også den 18-åriges uindregistrerede bil og fandt to digitalvægte, en røverhue og et sæt stjålne nummerplader, der viste sig at være stjålet på Ågerupvej i Vipperød i sidste uge. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Flere sigtelser

Den 18-årige mand er nu sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod dopingmidler, samt tyveri af nummerpladerne.

Under afhøringen til disse sigtelser, blev manden også afhørt til de øvrige fund. Politiet efterforsker sagen og vurderer, hvorvidt fundene vil medføre yderligere sigtelser for overtrædelse af våbenloven og salg af narko.


Nyhedsoverblik