18-årig blev dræbt: Mor besvimede i retssalen

Retten i Holbæk påbegyndte torsdag retssagen mod tre mænd, der er tiltalt for brutal nedskydning af 18-årig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et mindre skænderi og en misforståelse, der førte til den konflikt mellem Bandidos og Vanggruppen, der i månedsvis plagede Holbæk by. Og som ifølge politi og anklagemyndighed endte med drabet på den 18-årige Zobair Saidi i Ladegårdsparken.

Det kom frem i Retten i Holbæk torsdag, da retssagen mod tre tiltalte mænd, der på drabstidspunktet alle var fuldgyldige medlemmer af rockergruppen Bandidos, blev påbegyndt.

quote Min mor bor i Ladegårdsparken, og jeg havde faktisk ikke lyst til at tage derud, hvis jeg vidste at bilen holdt derude

M., tiltalt

De tiltalte er alle anklaget for drab og drabsforsøg på den 18-årige Zobair Saidi, der blev skudt på nært hold foran Ladegårdsparken 135 i Holbæk, da han den 28. april 2019 kl. 22.10 kom til området for at hente en lille klump hash, der efter aftale med en hashhandler blev smidt ud af et vindue.

Flere blev afvist i døren

Ifølge anklagemyndigheden var det den 26-årige P., der kendte til aftalen og i mørket ventede på Zobair Saidi og skød ham. Den 29-årige M. var ifølge politiet med til at planlægge både drabet og et drabsforsøg to dage før, der dog mislykkedes, fordi hashen blev smidt ud af det forkerte vindue og P. derfor ikke kunne komme til at skyde den 18-årige. Den tredje tiltalte, 33-årige K., var ifølge anklageskriftet ham, der ansporede de andre to til at dræbe Saidi.

Læs også
18-årig likvideret - tre medlemmer fra Bandidos skal for retten i dag
Læs også
18-årig likvideret - tre medlemmer fra Bandidos skal for retten i dag

Ved dagens retsmøde var stemningen anspændt fra morgenstunden i Retten i Holbæk. Politibevogtningen var massiv med bevæbnede betjente både indenfor og udenfor retten.

De få, der fik lov til at gå igennem den til lejligheden opsatte metaldetektor, blev efterfølgende visiteret, selv forsvarerne for de tre tiltalte og pressen.

Adskillige personer, der må formodes at have tilknytning til Bandidos, var mødt op i retten, det samme var Zobair Saidis mor, bror og en tolk til moren. På grund af covid-19 var antallet af tilhørerpladser begrænset til kun tre, hvilket betød, at omkring 15 personer måtte afvises ved dagens retsmøde. De pårørende til de tiltalte var stærkt utilfredse med situationen.

- Skal vi slås om pladserne, eller hvad?, spurgte en af de fremmødte rockere en betjent. Retten besluttede dog, at pladserne blev fordelt efter ”først-til-mølle”, bortset fra Zobair Saidis mor, der er garanteret en plads.

Tiltalt har forladt Bandidos

Anklageren valgte under torsdagens retsmøde at høre forklaringen fra den tiltalte 29-årige M. Han forklarede i retten, at han på tidspunktet for drabet var fuldgyldigt medlem af Bandidos, men at han for tre måneder siden har trådt ud af klubben. Han var venlig og imødekommende og svarede på de fleste af specialanklager Anja Lund Liins spørgsmål.

I dagene efter drabet, der skete 28. april 2019, blev der lagt blomster og sat lys foran Ladegårdsparken 135 i Holbæk, hvor 18-årige Zobair Saidi blev dræbt.
I dagene efter drabet, der skete 28. april 2019, blev der lagt blomster og sat lys foran Ladegårdsparken 135 i Holbæk, hvor 18-årige Zobair Saidi blev dræbt.

Selvom både Bandidos og tilknyttede til det, politiet kalder Vanggruppen, som er en gruppe af yngre mænd, der bor i og omkring boligområdet Agervang i Holbæk, har nægtet, at der var tale om en konflikt mellem de to grupperinger, bekræftede M. under torsdagens retsmøde, at der var tale om en konflikt.

Konflikt opstod på baggrund af skænderi

Han fortalte, at konflikten var opstået på grund af et banalt skænderi på McDonalds mellem to supportere af Bandidos og en tredje mand. Supporterne troede, at manden, de skændtes med, var ejer af en vandpibe-café, som de efterfølgende tog ned til og begik hærværk på. Herefter voksede konflikten. Det blev med flere voldelige overfald, blandt andet ved Bandidos klubhus i Østerstræde og med kast af brandbomber.

Læs også
Bandidosrocker tiltalt for at have bestilt drab
Læs også
Bandidosrocker tiltalt for at have bestilt drab

Ifølge den tiltalte M. var konflikten mellem de to grupperinger ikke direkte højspændt, men alligevel så anspændt, at han f.eks. undlod at færdes alene i Holbæk og udelukkende handlede i sit lokalområde. Han erkendte, at han ad to omgange havde sat en GPS-sender på en bil, han var sikker på tilhørte en person fra Agervang.

Hvad skulle du bruge de oplysninger til, spurgte anklageren M. under dagens retsmøde.

- Jeg ville gerne vide, når bilen forlod eller ankom til Ladegårdsparken eller Agervang. Min mor bor i Ladegårdsparken, og jeg havde faktisk ikke lyst til at tage derud, hvis jeg vidste at bilen holdt derude, forklarede den tidligere rocker i retten.

Har foretaget rum- og telefonaflytninger i månedsvis

Under retsmødet kom det frem, at betjente fra Midt- og Vestsjællands politi har været i Frankrig hos GPS-virksomheden for at få en udlæsning af GPS’erne, ligesom anklageren i sin fremlæggelse fortalte, at politiet både har foretaget rumaflytninger og teleaflytning af flere af de tiltalte.

I september 2020 blev en 27-årig mand idømt 12 års fængsel for medvirken til drabet på 18-årige Zobair Saidi.
I september 2020 blev en 27-årig mand idømt 12 års fængsel for medvirken til drabet på 18-årige Zobair Saidi. Foto: Lind Foto

Det var tydeligt, at moren til den afdøde 18-årige havde det svært ved konfrontationen med de tre tiltalte. Fra hun kom ind i retsbygningen, græd hun, og godt tre timer inde i retsmødet gled hun pludselig ned fra sin stol og ned på gulvet, hvor flere betjente omringede hende og sagde ”træk vejret, træk vejret”. Derefter fik hun hjælp til at rejse sig op, og med fødderne slæbende efter sig på gulvet blev hun båret ud af retslokalet.

Læs også
Dommer fængsler 27-årig mand i 12 år for sin rolle i drabet i Ladegårdsparken
Læs også
Dommer fængsler 27-årig mand i 12 år for sin rolle i drabet i Ladegårdsparken

Sagen fortsætter fredag, der forventes dom i sagen 6. maj. 


Nyhedsoverblik