17 biler udsat for hærværk på én nat – ejer udlover dusør på Facebook

Et lokalt autoværksted i Holbæk har haft ubudne gæster, som har udøvet hærværk mod 17 biler. Nu udlover ejeren en dusør for at finde gerningsmanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det lokale autoværksted GB Auto i Holbæk har været udsat for hæværk mod 17 biler på en enkelt nat.

Mandag morgen rykkede Midt- og Vestsjællands Politi ud med en patrulje for at kigge nærmere på de parkerede biler, der havde været udsat for hærværk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bilerne har fået dybe ridser i lakken og dækkene er punkteret.
Bilerne har fået dybe ridser i lakken og dækkene er punkteret. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Politiet kunne konstatere, at 17 ud af cirka 25 biler havde været udsat for hærværk i løbet af natten mellem søndag og mandag.

- Der var både dæk, der var punkteret, og så var der dybe ridser i lakken, som man ikke kan polere, fortæller autormekaniker Beston Zada til TV2 ØST.

Bilerne holdt i en lukket gård

Alle bilerne holdt parkeret i en aflukket gård.

- Det var kundebiler og mine egne biler, der skulle repareres, fortæller Beston Zada, der ikke med sikkerhed ved, hvordan gerningsmanden er kommet ind i gården.

Læs også
Museum udsat for hærværk - omdiskuteret banner med nazikors er blevet klippet i stykker
Læs også
Museum udsat for hærværk - omdiskuteret banner med nazikors er blevet klippet i stykker

- Der er mange smutveje, de kan komme ind ad. Der er tre smutveje, som jeg har mistanke om, at de har benyttet sig af.

Artiklen fortsætter under billederne.

Politiet har konstateret, at 17 ud af cirka 25 biler har været udsat for hærværk natten til mandag.
Politiet har konstateret, at 17 ud af cirka 25 biler har været udsat for hærværk natten til mandag. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Politiet har nu optaget rapport af det omfattende hærværk i et forsøg på at finde frem til en person, der kan drages til ansvar for hændelsen.

Udlover dusør på 50.000 kroner

quote Jeg har aldrig været uvenner med nogen, hverken kunder eller lignende

Beston Zada, automekaniker

Automekanikeren fra Holbæk har ikke den fjerneste idé om, hvorfor hans biler skulle udsættes for hærværk.

- Jeg har tænkt på, om det er nogen, jeg har været uvenner med, men jeg har aldrig været uvenner med nogen, hverken kunder eller lignende, siger Beston Zada.

DEL DEL DEL DEL Dusør gives 50000 jr VI har haft hærværk på vores aflukket parkerings område igen for...

Slået op af GB Auto HolbækTirsdag den 15. september 2020

Derfor har han også udlovet en dusør på 50.000 kroner til dem, der kan tilføre oplysninger, der kan føre til at pågribe gerningsmanden.

Hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger, som kan føre til pågribelsen, så er der dusør på 50.000 kroner, skriver han på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var både kundebiler og automekanikerens egne biler, som stod i en aflukket gård, der har været udsat for hærværk.
Det var både kundebiler og automekanikerens egne biler, som stod i en aflukket gård, der har været udsat for hærværk. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt i området ved Hjulmagervej i løbet at natten mellem søndag og mandag.

Du kan kontakte politiet på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik