17-årig sat fast efter voldsomme overfald

En 17-årig mand er blevet varetægtsfængslet, og sigtet for at have deltaget i to tilsyneladende tilfældige overfald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand er blevet varetægtsfængslet for at have deltaget i to overfald i Tølløse den 2. oktober.

Dermed er politiet et skridt videre med at opklare to voldsomme og tilsyneladende helt tilfældige overfald på unge i byen en ellers helt almindelig mandag aften.

- Det er en meget speciel sag, som vi er glade for at være kommet et skridt videre med nu. Vi har haft fat i flere af dem nu, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Den varetægtsfængslede er en 17-årig mand fra Holbæks sydlige opland. Han er i varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge. Varetægtsfængslingen løber frem til den 19. december.

Politibiler.jpg
Læs også
Voldsomt overfald i Tølløse: Unge blev truet med kniv og nikket skaller
Politibiler.jpg
Læs også
Voldsomt overfald i Tølløse: Unge blev truet med kniv og nikket skaller

Nikkede skaller og truede med kniv

Ved overfaldende blev to grupper unge efter hinanden overfaldet af to mænd og en kvinde, der truede med kniv og uddelte skaller og trak håret ud af hovedet på ofrene.

Overfaldene fandt sted ved en Netto-butik, og ofrene var yngre personer på omkring 16 år.

Efter episoden efterlyste politiet de tre personer, samt en grå, ældre stationcar, der efter alt at dømme havde fået sænket undervognen.


Nyhedsoverblik