17-årig dreng på anklagebænken for voldtægt

En kun 17-årig dreng er tirsdag på anklagebænken i Holbæk. Han er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først befamlede han en kvinde og tiltvang sig kys. Så fulgte han efter hende, og forsøgte at voldtage hende. Så gik han tilbage til festen, hvor han låser en anden kvinde ind på badeværelset og tvinger hende til oralsex. Så truede han hende, og da hun slap væk fulgte han efter hende og voldtog hende igen.

Sådan lyder anklagemyndighedens liste over tiltaler mod en 17-årig dreng, der ifølge anklageskriftet gjorde en ret uheldig figur til en fest i sommer i Tølløse.

I nattetimerne mellem den 18. og 19. juni 2016 gjorde han sig således ifølge politiet skyldig i række forbrydelser, der i dag kan summes sammen til seks tiltalepunkter i et anklageskrift.

Stor dreng kiggede på mor

TV ØST var tirsdag tilstede i retten, da tiltalerne mod den 17-årige dreng blev læst op.

Drengen virkede stor af sin alder. Da anklageren læste op fra anklageskriftet rystede han på hovedet og så hen på sin mor. Han nægter sig skyldig i samtlige forhold.

Alvorlige anklager

Der er tale om alvorlige anklager mod den 17-årige dreng.

Det fremgår af anklageskriftet, hvis seks forhold vi her ridser op.

  • Forhold 1: Forsøg på blufærdighedskrænkelse, han tog fat i en kvinde, pressede hende op af en væg og forsøgte at kysse hende.
  • Forhold 2: Forsøg på voldtægt på produktionshøjskolen. Siger til forurettede, idet han peger på en trappe: “Her har jeg tvunget mange piger til sex med mig” og “hvis ikke de gjorde hvad jeg sagde, truede jeg dem med at ødelægge dem og deres families liv”. Hun river sig løs, og slipper væk.
  • Forhold 3: Blufærdighedskrænkelse mod kvinde. Hun blev befamlet af drengen.
  • Forhold 4: Voldtægt af kvinde under trusler til anden kønslig omgang end samleje. Spærrede hende inde på badeværelset med truslen om at “hvis du ikke bliver her, knuser jeg dig” og tvang hende bagefter til oralsex mens han holdt fast i hendes hoved og nakke.
  • Forhold 5: Trusler. Sagde til kvinde, at hvis hun kontakter politiet eller andre, vil han ringe til et bestemt telefonnummer. Han sagde ifølge anklageskriftet: “Hvis du sladrer om, hvad der er sket, så ringer jeg til dette nummer, og så vil nogle iblandt og ikke længere leve”.
  • Forhold 6: Voldtægt: Slæbte en pige ind i skolegården og sagde: “Nu kan jeg lige så godt voldtage dig” - “du kan vælge at have sex med mig, ellers voldtager jeg dig”. Derefter gennemførte han under tvang et samleje med kvinden.

Dommer stoppede referat

TV ØST kan ikke referere fra retssagen, da dommeren valgte at nedlægge referatforbud. Tidligere er retsmøderne i sagen blevet afholdt for lukkede døre. Derfor er en række forhold omkring sagen fortsat ikke kendt i offentligheden.

Drengen har siden den famøse aften siddet varetægtsfængslet i surrogat.


Nyhedsoverblik