16-årig biltyv torpederede postbil og stak af

Et postbud fik en grim overraskelse, da hun lørdag morgen blev påkørt at en flugtbilist i Svinninge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To drenge på 15 og 16 år fra Vordingborg fik i weekenden en række kriminelle forhold stemplet i deres straffeattest efter et længere eventyr i en stjålen bil.

Det oplyser politiet i både Sydsjællands og Lolland-Falsters og Midt- og Vestsjællands politikredse.

Kørte ind i postbud - og stak af

De 2 drenge stjal natten til lørdag en sort Mercedes i Lundby, og kørte derefter rundt på Sjælland.

Lørdag morgen klokken 8:10 påkørte de to så et 30-årigt kvindeligt postbus i Svinninge på Holbækvej – og flygtede derefter fra stedet.

Herefter gik jagten for alvor ind på den stjålne bil. Den blev dog først set igen, da der lørdag aften blev stjålet brændstof fra Shell i Vordingborg.

Kæmpe sigtelse

Først søndag aften blev de 2 fyre dog anholdt ved banegården i Næstved. Den 16-årige blev sigtet for brugstyveri, kørsel uden førerret, tyveri af brændstof og for ikke at overholde færdselslovens regler ved færdselsuheld. Da den 16-årige virkede påvirket af stoffer, blev han også sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Den 15-årige er sigtet for brugstyveri af bilen.

De 2 blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen senere lørdag nat. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.


Nyhedsoverblik