150 ryttere til landsstævne i dressur

I Ågerup syd for Holbæk er omkring 150 ryttere og ponyer samlet til påskelandsstævne i dressur. Og det kræver, at den lokale rideklub har styr på detaljerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag tog ryttere og ponyer hul på anden dagen af et stort stævne i Ågerup syd for Holbæk. Over tre dage vil omkring 150 ryttere fra hele Danmark deltage i konkurrencerne med deres heste i hallerne i Ågerup Ridecenter.

Det er Ågerupgård Sportsrideklub, som er værter for det store påskelandsstævne i dressur. Derfor har de omkring 35 frivillige været med til at holde styr på detaljerne. Nogle har planet banerne flade, mens andre har taget i mod de 25 heste i hestehotellet, som er kommet fra Fyn og Jylland. Det er første gang klubben giver sig i kast med sådan et arrangement. 

- Det betyder da noget for vores sportsrideklub. Den er en af de større rideklubber på sjælland, og vi vil gerne være med til at løfte ridesporten og være med til at tage de her større opgaver, siger Dennis Frederiksen, som er formand i Ågerupgård Sportsrideklub. 

Alle karakterer fra stævnet bliver lagt direkte på nettet, som man kan se her.

Stævnet slutter søndag eftermiddag, når de sidste ryttere har været på banen. 

 


Nyhedsoverblik