Vilde med lastbiler

I Nykøbing Falster er der en klub, hvor mændene er vilde med fjernstyrede lastbiler og maskiner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Lolland Falster RC Klub bliver der kørt med lastbiler og maskiner. Mange af mændene er lastbilchauffører, så også deres fritid går med at køre lastbil. Bare i et mindre format.

- Vi er jo i bund og grund nogle store legebørn. Der arbejder med det i vores dagligdag, men som også har lyst til at lege med det i vores fritid, siger Martin Leonhardsen, der selv er lastbilchauffør til dagligt.

Og i forhold til dagligdagen, så er der en forskel i at køre med de fjernstyrede lastbiler.

- Det er jo en del anderledes. Her slipper vi for køre-hviletidsbestemmelserne. Hvis vi har lyst til at lege i 24 timer eller fra morgen til aften, så gør vi det. Der er ikke nogle regler, siger Martin Leonhardsen.

I hallen har medlemmerne selv bygget anlægget op. Det samme gør sig gældene med lastbiler og de andre maskiner. Lastbilerne koster omkring 15-16.000 kroner at lave. Martin Leonhardsen bruger omkring 10 timer om ugen på sin lastbilshobby.


Nyhedsoverblik