Snart kan fisken på dit middagsbord stamme fra en stald på land i stedet fra havet. I hvert fald hvis en nyt projekt fra Guldborgsund Kommune bliver en succes.
For på uddannelsesinstitutionen CELF i Nykøbing Falster skal der inden længe opføres to bassiner med 4.000 liter vand, fyldt med fisk, som skal opdrættes i et stort anlæg på land.
Vi vil afmystificere det at dyrke fisk i en stald
Målet er at skabe interesse og vise mulighederne for fiskeopdræt på land - en metode, som John Brædder (Guldborgsundlisten), der er formand for Erhverv og Udviklingsudvalget i Guldborgsund Kommune, mener har potentiale til at kaste flere gode ting af sig.
- Først og fremmest handler det om at skabe noget vækst i kommunen, så vi i højere grad kan klare os selv. For at gøre det, er vi nødt til at komme op med sådan nogle innovative projekter her, siger John Brædder.
- Her kan vi være innovative og måske starte nogle nye arbejdspladser op og samtidigt samarbejde med nogle universiteter, tilføjer han.
Skal være mere bæredygtigt
Anlægget er en del af to EU-projekter, hvoraf det ene har til formål at undersøge, hvordan fiskeopdræt kan blive en del af det eksisterende landbrug.
Idéen med fiskeopdræt på land kommer fra Sverige, hvor man allerede har udviklet store kommercielle anlæg - og hvor fiskene kan købes ude i butikkerne.
De svømmer i meget tætte stimer og trives bedst på den måde
- Vi vil afmystificere det at dyrke fisk i en stald, fortæller Mette Jørgensen, der er programkoordinator i Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund.
Det er ikke nyt at dyrke fisk i store bassiner i Danmark, men metoden skulle ifølge Mette Jørgensen være mere bæredygtig. Blandt andet fordi en stor del af de fisk og skaldyr, vi spiser i dag, kommer fra lande udenfor EU, og fordi det brugte fiskevand kan bruges som gødning.
- Det vand, som fiskene lever i, bliver recirkuleret og i meget høj grad genbrugt. Der er nogle filtre, der tager næringsstoffer som fiskegyllen ud af vandet, så det er rart for fiskene at bo i.
Den relative lille del af vandet, der kommer ud af systemet, vil heller ikke gå til spilde:
- Vandet blive spredt ud på markerne og på den måde genbrugt, siger hun.
På gymnasiet er anlægget dog en mindre størrelse end de kommercielle, og vandet fra demonstrationsanlægget vil derforblive brugt på at dyrke krydderurter i stedet.
Ny fisk på disken
Når anlægget står i klar i Nykøbing Falster, skal gymnasieelever og studerende fra fødevareuddannelser være med til passe fiskene samt bruge dem i undervisningen.
Desuden vil studerende Roskilde Universitet og Københavns Universitet besøge også bassinet til projektarbejde.
Til at starte med er det fiskearten Clarias, der skal opdrættes i anlægget. Det er en robust ferskvandsfisk, der oprindeligt kommer fra det centrale Afrika, oplyser John Brædder.
- Den her fisk skulle eftersigende smage godt, og de svømmer i meget tætte stimer og trives bedst på den måde, siger han.
I løber af 2025 vil landmænd og andre interesserede blive inviteret til både anlægget i Nykøbing Falster og til den svenske virksomhed for at se nærmere på projektet.
Selve pengene til projektet kommer ifølge John Brædder fra EU-midler og ventes at koste cirka to millioner kroner.