Vi glemmer at drikke nok i varmen

Den største udfordring i varmen er, at vi glemmer at drikke nok vand. Sådan lyder meldingen fra en overlæge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solcreme er ikke det eneste, man skal huske her i varmen. Det er også vigtigt at få drukket nok væske, når solen brager ned.

Det største problem her i varmen er, at for mange glemmer at få hældt nok væske indenbords, sådan lyder meldingen fra overlæge ved Nykøbing Falsters skadestue, Niels Lundén.

- På sygehuset i sommerperioden, når det er rigtigt varmt som her, så får vi tit lidt ballade med, at der kommer folk ind, som simpelthen mangler væske, siger han.

Tjek din tis
Ifølge ham kan man tjekke, om man har drukket nok, ved at kigge efter, når han har været på toilettet.

- Hvis man skal huske, at man får drukket nok, så skal man simpelthen kigge ned i toiletkummen, når man er oppe at tisse, fortæller han.

Desto mere gul, farven i kummen er, desto mere er der brug for at få tændt for vandhanen.

Der er ikke noget problem i at drikke vanddrivende drikke som kaffe, te og alkohol, men det er vigtigt, at man i den forbindelse får drukket ekstra vand til at afbalancere væskebalancen.


Nyhedsoverblik