Velfærdstalent: Social- og sundhedsassistent hædret for sit arbejde

Torsdag blev social- og sundhedsassistent Dorthe Thrane hædret for sin arbejdsindsats. Hun håber, opmærksomheden kan nedbryde fordomme om jobbet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dorthe Thrane er social- og sundhedsassistent på plejecenter Oasen i Nykøbing Falster.

Hun udfører mange forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag, for eksempel skal hun dosere medicin til beboerne og sørge for, at de får mad.

Ellen Trane Nørby
Læs også
Sundhedsminister: Ventetiden på høreapparater skal ned
Ellen Trane Nørby
Læs også
Sundhedsminister: Ventetiden på høreapparater skal ned

Dorthe Thrane har arbejdet på plejecenteret i seks år. Og hun er glad for at møde ind hver dag.

- Det er fedt at føle, at man hører hjemme et sted. Jeg elsker at være her, og jeg elsker at gøre en forskel, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorthe Thrane håber at kunne ændre nogle af fordommene om hendes fag.
Dorthe Thrane håber at kunne ændre nogle af fordommene om hendes fag. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Beboerne på Oasen er også glade for Dorthe Thrane.

- Der findes ikke nogen bedre end Dorthe, siger Anna Olsen.

- Hun er guld værd for mig, siger hun.

100 velfærdstalenter skal hædres

Det var Charlotte Sarup, der for et par måneder siden indstillede Dorthe Thrane til at modtage hæder som et af årets velfærdstalenter. Hun er leder af Plejecenter Oasen.

- Dorthe skal hyldes, fordi hun er en medarbejder, der er 100 procent engageret i sit arbejde, siger hun.

- Hun fortjener at få at vide, hvilken fantastisk medarbejder og kollega, hun er, siger Charlotte Sarup.

Artiklen fortsætter under billedet.

Charlotte Sarup, leder, Oasen I Nykøbing Falster.
Charlotte Sarup, leder, Oasen I Nykøbing Falster. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Positiv omtale

Det er fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der har kåret de 100 velfærdstalenter under 35 år.

Formålet er blandt andet at sætte positivt fokus på servicefag som portører, pædagogmedhjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marie Foltmann, underdirektør i Pensam.
Marie Foltmann, underdirektør i Pensam. Foto: TV 2

- Vi synes, det er rigtig vigtigt at huske på, at der er rigtig mange, der skaber menneskelig værdi hver dag i alle egne af Danmark. Vi er måske ikke altid helt gode nok til at anerkende det, og det vil vi gerne gøre op med, siger Marie Foltmann, der er underdirektør i Pensam.

Dorthe Thrane tager gerne imod skulderklappet. Især fordi hendes fag ikke altid bliver omtalt på den mest positive måde. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorthe Thrane var torsdag på besøg på Christiansborg sammen med 99 andre velfærdstalenter.
Dorthe Thrane var torsdag på besøg på Christiansborg sammen med 99 andre velfærdstalenter. Foto: TV2

- Oftest er det de dårlige sager, der kommer frem i medierne, siger Dorthe Thrane.

- Så det er da enormt fedt at få at vide, at man gør noget godt, og at dem inde på Christiansborg også ser det, siger hun.

- Jeg får tit at vide; passer du bare de gamle mennesker, arbejder du bare på et plejehjem, hvorfor gider du det, til den løn du får? fortæller Dorthe Thrane.

Men de fordomme kan hæderen som et af årets velfærdstalenter måske være med til at ændre. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorthe Thrane og de andre velfærdstalenter fik mulighed for at tale med de mange folketingspolitikere, der deltog ved kåringen - her tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S).
Dorthe Thrane og de andre velfærdstalenter fik mulighed for at tale med de mange folketingspolitikere, der deltog ved kåringen - her tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S). Foto: TV 2

- Vi gør faktisk et rigtig stort stykke arbejde. Det kan godt være, at rammerne nogle gange bliver snævret ind, og at vi nogle gange får nogle klø, fordi vi arbejder med besparelser, men det er virkelig givende, siger Dorthe Thrane.

Kåringen af de 100 velfærdstalenter foregik torsdag den 25. april på Christiansborg.


Nyhedsoverblik