Varetægtsfængsling af sygeplejerske forlænget

Den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster er blevet varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag blev den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster varetægtsfængslet i endnu fire uger. Det er sket efter skriftlig aftale mellem anklager og forsvarer.

Hun sidder nu fængslet på 11. måned. Sygeplejersken har siddet fængslet siden den 2 marts sidste år.

Hun er sigtet for at have slået fire personer ihjel og forsøgt at tage livet af en femte. Politiet har også sigtet hende for at give sin 7-årige datter stærk sovemedicin.

Den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster havde tirsdag frabedt sig en dommers vurdering af, om hun skal blive bag tremmer.

- Baggrunden er ganske enkelt den, at landsretten så sent som 19. november har vurderet sagen og fundet, at der var belæg for fængslingen, siger forsvarsadvokat Jørgen Lange til Ritzau.

- Derfor finder vi ikke, at der er grund til at ulejlige nogen med et retsmøde i dag, siger advokaten.

10 sigtelser i alt

 Umiddelbart inden jul sendte anklager Michael Boolsen således sit udkast af sted til Statsadvokaten i København, som nu skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej.

Michael Boolsens indstilling tæller ind til videre ti sigtelser, hvor de fire drab og drabsforsøget udgør de klart mest alvorlige forhold, skriver Ritzau.

Sygeplejersken nægter sig slyldig i anklagerne.


Nyhedsoverblik