Valgmøde kun for kvinder

Kvindenetværket QLF arrangerer fredag et tværkommunalt valgmøde, der alene er rettet mod kvinder og kvindelige kandidater.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ingen adgang for mænd, når kvindenetværket QLF (Quality Lolland-Falster) fredag aften afholder et valgmøde, hvor det udelukkende er kvinder og kvindelige kandidater til byrådsvalgene i Lolland og Guldborgsund Kommuner, der er inviterede.

Flere kvinder i byrådene

Initiativtageren bag arrangementet er byrådskandidaten Anne-Lise Becker, som selv stiller op for Guldborgsundlisten til byrådsvalget. Hun håber, at valgmødet kan medvirke til, at flere kvinder får lyst til at engagere sig i og interessere sig for den politiske debat.

- Jeg vil blandt andet gerne have flere kvinder i byrådene. 2 af de politiske udvalg i Guldborgsund består kun af mænd. Kvinder har en anden måde at gribe tingene an på, og jeg tror, man vil få et mere nuanceret billede, hvis begge køn er repræsenterede, siger Anne-Lise Becker.

Valgmødet, der foregår på Hotel Saxkjøbing, er et  såkaldt 'running-dinner', hvor der skiftes pladser undervejs, så alle får mulighed for at tale med kandidaterne.

<p>Der er mange færre kvindelige lokalpolitikere end der er mandlige.

Nyhedsoverblik