Unge strømmer til lokal fodboldklub

Flere unge melder sig på banen og bruger en stor del af deres fritid på at bære foreningslivet videre - også her i regionen.

Der er frisk vind på plænen lørdag eftermiddag, men drengene fra U17-holdet er mødt talrige op på banen. 

quote Jeg vil helt klart hellere spille i en klub end at dyrke sport selv. Det er sjovere at spille med nogen man kender.

Pedro Reimert, 14 år

- Lige siden jeg var lille, har jeg altid spillet holdsport. Jeg synes det at være sammen med andre og spille en sport altid er fedt, for så kan man udvikle sig sammen, siger Max Almgren, der spiller for Nykøbing FC. 

Max Almgren er 14 år og spiller som angriber for U17 i Nykøbing FC.
Max Almgren er 14 år og spiller som angriber for U17 i Nykøbing FC. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Førhen har fodboldklubber i regionen haft svært ved at holde på medlemmerne, når de blev ældre og rykkede ind i ungdomsårene.  

Men hos Nykøbing FC har de vendt udviklingen. 

- Det er dejligt at mærke, at folk har lyst til at komme i klubben. Det skaber noget rigtig god stemning, siger breddechef i Nykøbing FC Lars Pleidrup. 

Ifølge Lars Pleidrup arbejder Nykøbing FC hele tiden på at skabe et godt tilbud til områdets unge.
Ifølge Lars Pleidrup arbejder Nykøbing FC hele tiden på at skabe et godt tilbud til områdets unge. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Tilbage i 2018 havde klubben 189 medlemmer i aldersgruppen 13-18 år. I dag er det antal steget til 294.

Mange års indsats har båret frugt

Nykøbing FC er langt fra den eneste fodboldklub, der lykkes med at holde på de unge medlemmer. 

En ny landsdækkende undersøgelse fra DGI og Danmarks Idrætsforbund viser, at flere og flere unge forbliver medlemmer af idrætsforeningerne.

Her har cirka hver tredje idrætsforening oplevet en fremgang i antallet af mellemmer i aldersgruppen 13-18 år.

Læs også
Hjemløse får hjælp til idrætsfællesskaber
Læs også
Hjemløse får hjælp til idrætsfællesskaber

- Det er en rigtig, rigtig god nyhed, fordi det er noget, som vi har kæmpet for i lang tid. Der er blevet sat et stort fokus på, hvordan vi kan få flere unge ind I foreningerne, så det er dejligt at høre, at det faktisk har båret frugt, fortæller Juliane Elander Rasmussen, børne- og ungeansvarlig i Danmarks Idrætsforenings Guldborgsund-afdeling.

I fremtiden vil flere unge være med til at forme foreningslivet.
I fremtiden vil flere unge være med til at forme foreningslivet. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Bedre end at sidde derhjemme

På trods af at flere end 2000 medlemmer faldt fra under corona-pandemien, så har antallet af unge medlemmer i regionen siden pandemien fået et lille nøk opad.

Her er antallet af medlemmer i målgruppen 13-18 år steget med cirka otte procent. 

 - Hvis man har et godt produkt, så tror vi på, at de kommer igen, og så er det bare fedt at lave noget for de unge, så de ikke bare sidder derhjemme eller kommer ud i noget rod, siger Lars Pleidrup, breddechef i Nykøbing FC.

Danmarks Idrætsforening stemmer i. Foreningslivet kan noget helt særligt.

- Der er jo en masse tal om mistrivsel. Foreningslivet kan så meget i forhold til fællesskab, glæde og det at få rørt sig, som jo bare er en ekstra god gevinst, siger Juliane Elander Rasmussen fra Guldborgsund-afdelingen.

Pedro Reimert er angriber i Nykøbing FC og drømmer om at spille på Brasiliens landshold.
Pedro Reimert er angriber i Nykøbing FC og drømmer om at spille på Brasiliens landshold. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

For at få flere medlemmer har de i Nykøbing FC forsøgt at uddanne flere trænere, og ændret antallet af træninger fra to til tre gange om ugen. 

- Jeg vil helt klart hellere spille i en klub end at dyrke sport selv. Det er sjovere at spille med nogen man kender, siger U17 spiller Pedro Reimert. 


Nyhedsoverblik