Ung mand troede, han fandt menneskekrop uden hoved

En ung mand fandt lørdag en sort plasticsæk syd for Nykøbing Falster med noget, der mindede om en menneskekrop uden hoved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et uhyggeligt syn, der lørdag eftermiddag mødte en 26-årig mand syd for Nykøbing Falster.

Under en gåtur i et naturområde ved Tjæreby Tang fandt han cirka klokken 16.00 en sort plasticsæk, der var snøret sammen med gaffatape. Da manden tog fat i sækken, bemærkede han noget, der mindede om en skulder og måske et par bryster.

quote Det må have været skræmmende at finde sådan en sort skraldesæk

Palle O. Hansen, pressemedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Han anmeldte, at han har fundet en sort sæk med noget, der ligner et menneske uden hoved, siger Palle O. Hansen, pressemedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet rykkede straks ud til stedet, og det var ifølge Palle O. Hansen med en vis bekymring, at sækken blev åbnet. Det viste sig hurtigt at være knap så dramatisk, da man på stedet kunne konstatere, at plastiksækken indeholdt en oppustelig sexdukke.

- Det må have været skræmmende at finde sådan en sort skraldesæk, når man piller i den, og der så kommer noget frem, som mere eller mindre minder om en torso, siger Palle O. Hansen.

Kunne risikere bødestraf

Politiet undersøgte dukken nærmere, men kunne ikke finde eventuelle spor på eller ved dukken.

- Der var ikke noget, som kunne identificere ejeren, siger Palle O. Hansen.

Det betyder, at politiet ikke kan sigte dukkens ejermand for at overtræde loven på området.

Affaldsindsamling
Læs også
Miljøsvin blev afsløret af personlige papirer i skrald
Affaldsindsamling
Læs også
Miljøsvin blev afsløret af personlige papirer i skrald

- En gang i mellem får vi en anmeldelse om, at nogen har smidt en bunke skrald. Det kan desværre godt forekomme, nu hvor genbrugspladserne er belagt med nogle restriktioner. Men typisk tømmer folk et læs affald, og så kan man finde en kuvert med en adresse eller andet med navn på og finde frem til den, der har smidt affaldet. Afhængig af omstændighederne kan man blive sigtet for at overtræde miljølovgivningen eller naturbeskyttelsesloven, forklarer Palle O. Hansen.

Disse overtrædelser udløser normalt en bødestraf.

Den oppustelige sexdukke blev efterfølgende destrueret på forsvarlig vis, og politiet betegner sagen som lukket.


Nyhedsoverblik